8. august 2020
Livredderne er på plads hver dag kl. 10-18 til og med uge 32. Foto: Jesper From
Livredderne er på plads hver dag kl. 10-18 til og med uge 32. Foto: Jesper From
Foto: FROM
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Der er kommet livreddere ved havnebadet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der er kommet livreddere ved havnebadet
Køge - 11. juli 2020 kl. 14:44
Af Lars Andersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I maj måned blev Venstres forslag om livreddere ved Køge Marinas havnebad skudt ned af et flertal i Kultur- og Idrætsudvalget, der ikke mente, man skulle bruge penge på livreddere.

Derfor var et den noget overrasket Ken Kristensen fra Venstre, der forleden var en tur på marinaen for at få en dukkert.

- Jeg troede jo den sag for længst var tabt og afsluttet, men så sidder der pludselig to gæve gutter i livreddertårnet, og det var da en glædelig overraskelse, fortæller han.

- Jeg siger så »Hvor er det dejligt at se jer« og spørger lidt undrende, om de er fra Trygfonden, men de fortæller, at de fra Køge Svømmeland og betalt af Køge Kommune.

- Det forstår jeg så ikke lige, men jeg er selvfølgelig glad for, at man alligevel har lyttet til vores argumenter, siger Ken Kristensen.

Udvalgsformand Anders Ladegaard Bork var selv med til at forkaste forslaget i maj, og han forklarer, at livredderne er en del af projektet »Ungdommens Sommer«.

- Det er en lokal beslutning blandt dem, der står for unge-millionen, og jeg var da selv lidt overrasket, da jeg fandt ud af det, siger han.

- Men fint nok, at man i det regi har taget den beslutning.

Michael Lund, der er stabs- og kulturchef i Køge Kommune forklarer:

- Vi fik forrygende travlt i samme øjeblik, byrådet havde besluttet at give en million kroner til »Ungdommens Sommer«, siger han.

- Der skulle stables en masse aktiviteter på banen hurtigst muligt, og vi koncentrerede og fra starten rigtigt meget om fritidsliv og havsport - også fordi her kan der lettere holdes den nødvendige afstand.

- Da det jo samtidig er kommunen og forvaltningen, der står for sikkerheden, så har det hele tiden været en vigtig og naturlig del af Ungdommens Sommer, at der skal være livreddere ved havnebassinet, understreger Michael Lund.

Det er Køge Svømmeland, der stiller livredderne til rådighed, men det er kun tre ud af deres reddere, som har den nødvendige »åben vand« overbygning, der gør, at de må passe på ved havnebadet.

De tre skiftes så til at være på vagt to ad gangen alle ugens dage fra klokken 10 til 18.

Hverken vejret eller vandtemperaturen, som de sidste par dage har ligget på 16-17 grader, har dog indbudt til det helt store vandplaskeri.

- Her har været ret stille og roligt og kun omkring en snes stykker i vandet pr. dag, fortæller Mark Poulsen og Linus Newcombe, der har vagten, da avisen kigger forbi.

- Der er dog en del ældre, som kigger forbi om morgenen og får sig en dukkert.

Men mon ikke der kommer mere liv i havnebadet, når sommeren - forhåbentlig - snart vender tilbage.

Livredderne er i hvert fald på plads hver dag til og med søndag den 9. august

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk