30. juli 2021
Sådan er det meningen, at de nye boliger nogenlunde kommer til at tage sig ud fra Rådhusstråde. Visualisering: Køge Kyst/ Norconsult Akitektur
Sådan er det meningen, at de nye boliger nogenlunde kommer til at tage sig ud fra Rådhusstråde. Visualisering: Køge Kyst/ Norconsult Akitektur
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Den sidste slat af udbygningen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den sidste slat af udbygningen
Køge - 23. juni 2021 kl. 09:31
Af Torben Thorsø

Byrådet har nu besluttet, at der frigives en anlægsbevilling på i alt fire millioner kroner til færdiggørelse af vejanlægget på nordlige del af Ivar Huitfeldtsvej og Niels Juelsgade.

Når det nordligste byggefelt i Stationsområdet er udbygget, skal vejanlægget i samme område altså færdiggøres.

Her er der planlagt at etablere en svingbane til slippen mellem p-huset og det nye byggeri. Der skal desuden anlægges fortov langs byggefeltet mod Ivar Huitfeldtsvej og Niels Juelsgade. Derudover skal Niels Juelsgade ombygges på strækningen mellem Bjerggade og Ivar Huitfeldtsvej, hvor resterne af den tidligere cykelsti skal fjernes og tilslutningen i krydset ved Ivar Huitfeldtsvej og Nordlige vejtunnel forbedres.

Det stod i dagsordenen til byrådsmødet tirsdag.

Færdiggørelsen skal ses i sammenhæng med trafiksanering af Bjerggade, som der tidligere er givet anlægsbevilling til i forbindelse med en pulje til infrastrukturprojekter afledt af Køge Kyst projekter.

Anlægsbevilling kommer fra det afsatte rådighedsbeløb i budget 2021-2023 og har derfor ikke effekt på kassebeholdningen i kommunen.

I Køge Kommunes budget er færdiggørelsen af Ivar Huitfeldtsvej fordelt med 1,5 millioner kroner 2021, 1,7 millioner kroner i 2022 og 800.000 kroner i 2023.

På det sidste byggelt i området er det planen, at der skal opføres 29 nye lejeboliger.

- De nye lejeboliger er et godt bidrag til et mangfoldigt udbud af boliger i Stationsområdet. Vi har i forvejen en del ejerlejligheder i området, så det er rigtig glædeligt, at det i kraft af byudviklingen også bliver muligt at leje en spritny bolig midt i byen og meget tæt på tog og busser, sagde Køge Kysts projektdirektør Peter Kjølby i forbindelse med, at Agat Ejendomme lagde billet ind på området. Det nye byggeri skal rumme boliger i både et og to plan, fra 65 til 148 kvadratmeter. Der bliver tale om lyse og venlige boliger, hvoraf de øverste har loft til kip og hems. Alle lejlighederne får egen terrasse eller altan, lød det i forbindelse med indgåelsen af aftalen.

Det nye byggeri, som altså bliver nabo til Strædets parkeringshus, skal afslutte det nye Rådhusstræde i nord. Arkitektonisk vil det ikke blot hænge godt sammen med resten af Rådhusstræde. Det er også tegnet, så det understøtter den gamle bymidtes længestruktur, og så boligerne højdemæssigt trapper ned fra p-huset mod de gamle byhuse, der ligger nord for det kommende byggeri, lyder det i omtalen af de nye boliger.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk