10. april 2020
- Det godt være, at vi flytter nogle uskyldige, men hvis det er med til at løse problemet, er tvangsflytning en mulighed, lyder det fra DF i Køge. Foto: Katrine Wied
- Det godt være, at vi flytter nogle uskyldige, men hvis det er med til at løse problemet, er tvangsflytning en mulighed, lyder det fra DF i Køge. Foto: Katrine Wied
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dansk Folkeparti vil tvangsflytte beboere i kampen mod kriminalitet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dansk Folkeparti vil tvangsflytte beboere i kampen mod kriminalitet
Køge - 19. februar 2020 kl. 14:33
Af Simon de Visme
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Problemer med kriminalitet og bandeskyderier kan løses ved at tvangsflytte selv ikke-kriminelle beboere i boligområder, lyder det fra Dansk Folkeparti i Køge.

arrow Læs også: EL og LA kritiserer tvangsflytning: - Det er billigere at forebygge

I mandagens udgave af DAGBLADET Køge lagde byrådsmedlem Ken Kristensen (V) op til, at Køge Kommune skulle forsøge at tvangsflytte hårde kriminelle og frivilligt genhuse andre beboere i lokale boligområder.

Venstres forslag kom som en reaktion på den seneste tids bandeskyderier i Køge/Greve-området, og målet er at sætte gang i en debat om ændring af beboersammensætning og boligtyper i områder som Karlemoseparken eller Ellemarken.

Hos Dansk Folkeparti bliver idéen modtaget med åbne arme.

- Det er positivt, at Venstre har taget initiativ til at komme et skridt videre, for vi har haft udfordringer i de områder i lang tid, og det lader til at fortsætte, lyder det fra byrådsmedlem Bent Sten Andersen (DF).

Vil tvangsflytte beboere

Dansk Folkeparti er enige i, at »problematiske kriminelle« skal tvinges væk fra boligområder, men partiet er også klar til at gå et skridt videre: At tvangsflytte almindelige familier for at ændre sammensætningen af beboere, lyder det fra Bent Sten Andersen.

- Hvis dem vi flytter, er en del af problemet, så bør vi se på tvangsflytning, og så kan det godt være, at vi flytter nogle uskyldige, men hvis det er med til at løse problemet, er det en mulighed. Hvis vi ikke gør noget, får vi ikke løst problemet, siger han.

Vil tvangsflytninger og ændring af beboersammensætningen få betydning for kriminalitet og bandeskyderier?

- Ja, det tror jeg, for når man ændrer beboersammensætningen, så ændrer du også på de kriminelles marked. Hvis man flytter halvdelen af de problematiske familier, bliver markedet mindre, vurderer Bent Sten Andersen, der selv har 30 års erfaring fra politiet.

Men hvis politikerne i Køge bliver enige om at tvangsflytte kriminelle og andre beboere fra lokale boligområder, hvor skal de i så fald flyttes hen? Ifølge Dansk Folkeparti skal kommunen stå klar med hjælp til nogle af beboerne.

- De, som skaber problemerne, kan godt passe sig selv, og der er vi som kommune ikke forpligtet til at hjælpe, men de mennesker, hvor vi har en forpligtelse, skal vi selvfølgelig hjælpe videre, understreger Bent Sten Andersen.

arrow Kielgast: - Et langt sejt træk at ændre beboersammensætningen
21. februar 2020 kl. 06:33 Opdateret: kl. 14:44
arrow SF vil skærpe kontrollen med løsladte bandemedlemmer
20. februar 2020 kl. 14:39 Opdateret: kl. 14:39
arrow Beboerformand kalder tvangsflytning for »en rigtig dårlig idé«
19. februar 2020 kl. 18:22 Opdateret: kl. 14:37

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk