17. oktober 2019
Allan Munch Mortensen kommer til Connect Køge fra en stilling som chefkonsulent i Dansk Industri.
Allan Munch Mortensen kommer til Connect Køge fra en stilling som chefkonsulent i Dansk Industri.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Connect Køge henter ny direktør hos Dansk Industri

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Connect Køge henter ny direktør hos Dansk Industri
Køge - 13. juni 2019 kl. 10:53
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den 1. august får Connect Køge en ny frontfigur. Erhvervsfonden har netop ansat den 49-årige Allan Munch Mortensen. Han skifter fra en stilling som chefkonsulent i Dansk Industri. Det oplyser Connect Køge i en pressemeddelelse.

Connect Køge har som formål at styrke erhvervsudviklingen og turismen i Køge-området og sikre Køges position som regionens vækstmotor. Allan Munch Morten skal med sine kompetencer inden for erhvervsudvikling og regional udvikling nu stå i spidsen for Connect Køge.

Allan Munch Mortensen kommer fra en stilling som chefkonsulent i Dansk Industri (DI) og tidligere konsulent og branchedirektør i landbrugets organisationer. Den 1. august skal han som direktør for Connect Køge lede arbejdet med at styrke erhvervs- og turismeindsatsen i Køge-området. Et arbejde som han glæder sig til.

- Det er med stolthed og en vis ydmyghed, at jeg ser frem til at skulle gøre en positiv forskel for Køge-området. Fremtidsudsigterne for Køge som erhvervs- og turistområde er meget interessante. De massive investeringer i byudvikling, infrastruktur og sygehus viser en vilje til udvikling. Og det er netop den gode energi, der ligger og ulmer i Køge, som motiverer mig, fortæller Allan Munch Mortensen.

Til daglig bor Allan Munch Mortensen i Roskilde med sin kone og tre drenge. Til trods for at han ikke har bopælsadresse i Køge og skal hjælpes lidt på vej til at finde rundt i Køge, har han et godt indblik i Køges erhvervsliv.

- Fra min tid i Dansk Industri har jeg i perioder arbejdet tæt sammen med DI's medlemmer i Køge. Her fandt jeg hurtigt ud af, at Køge er at af de mest dynamiske erhvervsområder; ikke bare på Sjælland, men i hele Danmark. Men slipper du mig fri i Køge bymidte, så kan jeg endnu ikke finde rundt uden et kort. Jeg skal derfor ud at lære Køge endnu bedre at kende, og her mener jeg ikke kun byen. Jeg skal også lære Køges DNA bedre at kende og finde ud af, hvad netop køgenserne særligt kan i forhold til andre steder, når det gælder at drive forretning, kulturlivet og turisme. I den første tid vil jeg derfor tage på en masse kaffemøder for at lytte til erhvervslivets, turismens, kulturlivets og kommunens syn på mulighederne og udfordringerne for Køges fremtid, fortæller Allan Munch Mortensen.

Som direktør refererer Allan Munch Mortensen til bestyrelsen i Connect Køge, og her glæder bestyrelsesformand Michael Buhl sig over ansættelsen.

- Der sker rigtig meget i Køge-området og forventningerne til Køges erhvervs- og turismeudvikling er store. Vi i bestyrelsen ser frem til samarbejdet, og vi glæder os rigtig meget til, at Allan Munch Mortensen tiltræder den 1. august. For med Allans kompetencer og dynamik er vi ikke i tvivl om, at vi får en løftestang, som kan styrke og udvikle erhvervs- og turismeindsatsen endnu mere til glæde og gavn for hele Køge-området, fortæller Michael Buhl i pressemeddelelsen.

Skiftet på direktørposten kommer i kølvandet på en længere sygemelding fra den tidligere direktør Ingo Østerskov.

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / Køge Onsdag / LørdagsAvisen

Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 14.
BREAKING-nyheder udsendes efter behov
*påkrævet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk