22. november 2019
Køge Kommune forbereder nu en skriftlig henvendelse til den nye indenrigsminister, Astrid Krag (S), i forsøget på at overbevise hende om, at den nye parkeringslov skal laves om. Loven dikterer, at kommuner med betalingsparkering skal aflevere 70 procent af indtægterne til staten, og lokalt har Køge måttet afskedige to medarbejdere i parkeringsteamet som følge af dette. Foto: Kenn Thomsen
Køge Kommune forbereder nu en skriftlig henvendelse til den nye indenrigsminister, Astrid Krag (S), i forsøget på at overbevise hende om, at den nye parkeringslov skal laves om. Loven dikterer, at kommuner med betalingsparkering skal aflevere 70 procent af indtægterne til staten, og lokalt har Køge måttet afskedige to medarbejdere i parkeringsteamet som følge af dette. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Byråd vil råbe ministeren op om skæv parkeringslov

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Byråd vil råbe ministeren op om skæv parkeringslov
Køge - 24. august 2019 kl. 11:59
Af Anders Fallesen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Køge Kommune forbereder nu en officiel henvendelse til indenrigsminister Astrid Krag (S) i forsøget på at overbevise ministeren om, at den udskældte parkeringslov bør laves om.

Det skriver DAGBLADET.
Loven har siden januar medført, at kommuner med betalingsparkering skal aflevere 70 procent af indtægterne til staten. I Køge Kommune har det konkret betydet, at to medarbejdere i parkeringsteamet er blevet afskediget for overhovedet at kunne få parkeringsregnskabet til at gå i nul.

- Derfor retter vi nu skriftlig kontakt til ministeren, siger Erik Swiatek (S), formand for teknik- og ejendomsudvalget, til DAGBLADET og fortsætter:

- Jeg har drøftet sagen med borgmesteren, og vi vil gerne have ministeren til at kigge på rimeligheden i loven. Vi mener, at der er tale om hovsalovgivning, som rammer skævt, siger Erik Swiatek.

Han henviser til, at lovens hensigt var at forhindre kommuner i at tjene styrtende på betalingsparkering, men at det aldrig ville blive et tema i Køge, hvor det mere beskedne overskud altid var planlagt til etablering af nye parkeringspladser samt vedligehold af eksisterende.

Flemming Christensen er gruppeformand for Det Konservative Folkeparti, og han lægger sig på linje med Erik Swiatek.

- Reglerne, som den tidligere regering vedtog, er pludselig blevet en klods om benet på os i forsøget på at ensarte betalingsparkeringsordningen mere, siger Flemming Christensen og uddyber:

- Det øverste mål for mig er, at vi kan ensrette forholdene, og det skal vi arbejde benhårdt for. Det er også et vigtigt signal at sende til Køge Handel. Men hvis vi eksempelvis i dag ville overtage driften af det nye parkeringshus, har vi ikke råd til det, som landet ligger efter lovændringen. Derfor mener jeg, at reglen om 70 procents betaling til staten droppes. Man kunne ændre det til, at kommunerne udelukkende modregnes, såfremt de kun skaber et overskud på parkeringsindtægterne efter fradrag for investeringer i, eller drift af, parkeringsløsninger. Den daværende opposition var ikke med i aftalen, så jeg håber da, at den nye regering er villig til at kigge på det, siger Flemming Christensen til DAGBLADET.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk