20. marts 2019
De seneste år har der været problemer med både støj, hærværk og affald i Lovparken. Det skal nu forebygges gennem et bredt samarbejde. Foto: Jesper From
De seneste år har der været problemer med både støj, hærværk og affald i Lovparken. Det skal nu forebygges gennem et bredt samarbejde. Foto: Jesper From
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bredt samarbejde skal forebygge støj og affald i Lovparken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bredt samarbejde skal forebygge støj og affald i Lovparken
Køge - 12. marts 2019 kl. 16:03
Af Simon de Visme
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

For de unge er Lovparken i Køge et yndet tilholdssted på de lune sommeraftener, men for naboer til parken har det flere gange været en larmende omgang med høj musik, hærværk og henkastet affald til følge.

arrow Læs også: Rolig start på foråret i Lovparken

For at komme på forkant med de problemstillinger er der allerede nu sat gang i et samarbejde om brugen af Lovparken mellem Køge Kommune, borgere der bor ved Lovparken, unge der bruger Lovparken og Midt- og Vestsjællands Politi.

Det skriver politiet i en pressemeddelelse.

Politi og kommune vil igen i år samarbejde om de problemstillinger, der tidligere har været i Lovparken og igen inddrage de unge, der i større eller mindre omfang benytter sig af Lovparken og det offentlige rum til fester eller forsamlinger.

De unge bliver involveret i samarbejdet omkring Lovparken og inddraget i løsningen af de problemer, der kan opstå, når de unge gerne vil feste i Lovparken, mens de beboere, der bor op ad Lovparken naturligt gerne vil have støjniveauet ned, skriver Midt- og Vestsjællands Politi i pressemeddelelsen.

Lovparken er for alle

Årets første samarbejdsmøde er netop afholdt på politistationen i Køge, hvor der ifølge politiet var »en rigtig god stemning, og alle deltagerne var forhåbningsfulde for den sæson, der står for døren.«

- Vi er sikre på, at vi også i 2019 får et konstruktivt og godt samarbejde mellem myndighederne, beboerne og brugerne af Lovparken, siger vicepolitiinspektør John Jensen fra Midt- og Vestsjællands Politi i pressemeddelelsen og fortsætter:

- Holdningen fra de unge er, at alle skal kunne være der, og at det er fint, at vi nu skal finde ud af, hvordan det bedst kan lade sig gøre til alles bedste.

Fra Køge Kommunes side er man også tilfreds med det tværgående samarbejde.

- Lovparken er for alle borgere i Køge, og jeg glæder mig meget over, at vi allerede nu mødes for at finde fælles fodslag i forhold til de udfordringer, vi tidligere har set omkring Lovparken, siger Erik Swiatek, der er formand for Teknik- og Ejendomsudvalget.

De unge skal tage ansvar

På det nylige møde gav en nabo til Lovparken udtryk for, at der »af og til er støj fra brugerne i parken«.

- Det er helt fint, at der er mange unge mennesker, der bruger parken i sommerhalvåret, og vi kan høre, at der er liv i parken, fortæller Anne Jørgensen, der er beboer i området, i pressemeddelelsen og fortsætter:

- Jeg er glad for at være med i dette samarbejdsforum sammen med flere andre beboere i området, så vi sammen kan finde de bedste løsninger til, hvordan vi kan løse de udfordringer, vi tidligere har set med støj, henkastet affald og hærværk. De unge skal tage ansvar for deres gøren og laden i Lovparken.

arrow Politiet om nye regler for Lovparken: Det tager tid
31. august 2017 kl. 18:33 Opdateret: kl. 13:17
arrow Frustration: Politiet skyder nye regler for Lovparken ned
31. august 2017 kl. 15:58 Opdateret: kl. 13:12
arrow Politiker raser over politiet: - Vildt provokerende udtalelser
25. august 2017 kl. 15:00 Opdateret: kl. 12:30

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk