28. juli 2021
Køgeborgmester Marie Stærke skriver mindeord for byråds- og regionsrådsmedlem Torben Haack, der er gået bort. Arkivfoto: Katrine Wied
Køgeborgmester Marie Stærke skriver mindeord for byråds- og regionsrådsmedlem Torben Haack, der er gået bort. Arkivfoto: Katrine Wied
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Borgmesterens mindeord: Torben Haack er død

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borgmesterens mindeord: Torben Haack er død
Køge - 17. juni 2021 kl. 14:39

Det er med stor sorg, jeg har modtaget meddelelsen om Torben Haacks død.

arrow Læs også: Hyldest til afdød kollega: - Det bliver mere fattigt uden dig

Torben har været en nær samarbejdspartner gennem mange år, og hans person vil mangle i vores lokale politiske arbejde. Folk, der kender os, ved at samarbejdet ikke altid var lige let. Stædighed og forskellige opfattelser fik ofte bølgerne til at gå højt.

Men når bølgerne lagde sig, fandt vi altid hinanden igen om de store linjer og mål for Køge Kommune, der lå og ligger vores hjerte så nær. Vi kunne altid sige noget sjovt og få hinanden til at grine, og det hjalp tit til at bløde tingene lidt op. Med Torben fik man altid tingene råt for usødet, og man skulle helst give ham igen på samme hammel, og så kunne vi løse tingene.

- Jeg er jo bare VVS'er!, som han sagde, og så fik de »belærte stratenrøvere« ellers en fra hoften.

Som borger gik man aldrig forgæves hos Torben - han var altid at finde på borgerens side, og selvom det nogen gange vanskeliggjorde hans arbejde, veg han aldrig bort. Hans store arbejde for borgere i klemme vil aldrig blive glemt, og mange har meget at takke Torben for.

Der var også sager, jeg altid vidste havde Torbens bevågenhed. Sociale klausuler og krav om overenskomster på de virksomheder, vi entrerer med var et must for Torben. Forebyggelse af byggesjusk og kontrol af byggepladser og ordentlige byggerier var også noget, der lå hans hjerte nær.

Men politisk var Torbens hjerte altid først og fremmest i Køge Nord, og borgerne dér har mistet en stærk stemme.

Mine varmeste tanker går til Gitte, Torbens børn og børnebørn i denne svære tid.

Ære være Torben Haacks minde.

Marie Stærke
Borgmester i Køge Kommune

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk