18. juli 2018
Køge Handel føler sig kørt over i processen, hvor Socialdemokratiet og Enhedslisten i Teknik- og Miljøudvalget har besluttet at sløjfe parkering i Vestergade. Foto: Jesper From
Køge Handel føler sig kørt over i processen, hvor Socialdemokratiet og Enhedslisten i Teknik- og Miljøudvalget har besluttet at sløjfe parkering i Vestergade. Foto: Jesper From
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Borgmester forbavset over at kort parkering blev skrottet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borgmester forbavset over at kort parkering blev skrottet
Køge - 12. december 2017 kl. 14:45
Af Katrine Wied
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Borgmester Flemming Christensen undrer sig over udfaldet af Teknik- og Miljøudvalgsmødet i sidste uge, hvor det blev besluttet at skrotte korttidsparkeringen på 15 minutter i Vestergade i Køge.

arrow Læs også: Ulovlige parkeringer: Slingren ned gennem Vestergade

Borgmesteren bekræfter, at han kort inden udvalgsmødet havde et møde med Køge Handel og beboerrepræsentanter fra området, hvor man drøftede en forlængelse af parkeringsordningen i Vestergade, som er et stort ønske fra forretningerne.

- Jeg er forbavset over at se referatet fra Teknik- og Miljøudvalget. Jeg undrer mig især over Mette Jorsøs fremfærd. Jeg havde lovet Køge Handel og beboerrepræsentanter fra området omkring Vestergade, at jeg ville indkalde til et møde, hvor vi skulle kigge på situationen forud for den evaluering af parkeringen i Vestergade, der skulle finde sted i Teknik- og Miljøudvalget. Mette Jorsø var også inviteret, men hun sendte afbud dagen før. Jeg holdt mødet alligevel og sendte et fyldigt referat til Mette Jorsø, fortæller Flemming Christensen (K).

- På mødet blev der på fineste vis aftalt nogle muligheder for, at parkeringen kunne fortsætte, herunder at det kun skulle være et kvarters parkering. Efterfølgende rykkede jeg Mette Jorsø for at få at vide, hvad hun havde tænkt sig at gøre. Men hun svarede mig ikke på det. Så bliver resultatet, at Venstre undlader at stemmer. Det forstår jeg ikke. Det input, hun har fået fra det referat af mødet, bruger hun tilsyneladende slet ikke i Teknik- og Miljøudvalget, og jeg kan tvivle på, om de andre medlemmer i udvalget er vidende om, at det findes. Det er i hvert fald forkert, når hun udtaler, at hun er uvidende om handelsstandsforeningens holdning, fortsætter borgmesteren.

Det undrer også Flemming Christensen, at Venstre undlader at stemme i udvalget, for Venstre har alene flertal i Teknik- og Miljøudvalget med fire medlemmer ud af syv. Og da Torben Haack var fraværende fra mødet, er det kun Niels Rolskov (EL) og Erling Larsen (S), der har stemt forslaget om at droppe parkeringen i Vestergade igennem.

- Venstre ville have haft nok. Om ikke andet kunne Venstre begære sagen i byrådet. Jeg forstår ikke, at de bare lader være med at gøre noget og lader sagen ligge, siger Flemming Christensen.

Men Venstre ville ikke have kunnet samle et flertal, hvis sagen var havnet i byrådet, forklarer Mette Jorsø.

- Vi undlod at stemme. Det gjorde vi, fordi vi vidste, at vi ikke havde noget flertal. Hvis ikke vi havde stemt sådan, var sagen røget i byrådssalen. Så kunne vi have trukket den en uge mere. Det kan jeg godt fortryde, at vi ikke gjorde, men jeg er sikker på, at vi ikke havde kunnet få flertal alligevel. Vi havde højst kunnet tælle til 13, siger Mette Jorsø med henvisning til Venstre og Konservatives mandater i byrådet tilsammen.

Hun afviser også, at hun ville have kunnet bruge Flemming Christensens referat af mødet med Køge Handel og beboerrepræsentanterne til noget i Teknik- og Miljøudvalget.

- Det er ikke sådan, man laver en evaluering. Vi kan ikke bruge det, fordi det ikke er et formelt dokument. Forvaltningen har ikke fået noget høringssvar, jeg har ikke fået noget høringssvar. Jeg blev inviteret til at deltage i det evalueringsmøde med borgmesteren, John Danielsen og Køge Handel. Jeg spurgte i Teknik- og Miljøudvalget, om jeg skulle deltage, men det syntes man ikke var en god idé. Jeg skrev derefter til

Flemming Christensen, at jeg fandt det problematisk at deltage i et privat møde. Formanden, Søren Storgaard, og koordinator Mette Bjerre fra Køge Handel deltog heller ikke i mødet. De sendte to forretningsindehavere. Men vi kan ikke forholde os til enkeltpersoner. Det må være de organiserede foreninger, der stiller op, siger Mette Jorsø.

Mette Jorsø undrede sig dog på mødet over, at der manglede høringssvar fra flere parter. Ud over Køge Handel undrede hun sig også over, at der ikke var indkommet høringssvar fra politiet og Østsjællands Beredskab.

- Jeg spurgte forvaltningen, hvorfor der ikke var kommet nogen høringssvar. Forvaltningen svarede, at de havde sendt høringsmateriale ud, men at det var sendt til modtagernes eboks. Jeg kan godt undre mig over, at det ikke er blevet sendt som en mail, og jeg har fra Køge Handel fået oplyst, at man ganske rigtig har modtaget det i eboksen, men at det ikke er et sted, man tjekker, siger Mette Jorsø.

arrow Omstridte P-båse fjernet: Slut med korttidsparkering
02. januar 2018 kl. 14:22 Opdateret: kl. 14:22
arrow Vestergade: Køge Handel føler sig kørt over i parkeringsspørgsmål
11. december 2017 kl. 13:51 Opdateret: kl. 11:38
arrow Efter farlige situationer: Omstridt parkering droppet
08. december 2017 kl. 13:33 Opdateret: kl. 12:03

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk