16. december 2018
Banedanmark har meddelt Køge Kommune, at hvis man helt skal undgå natarbejde de kommende fire uger, så vil ekstraomkostningerne kunne løbe op i over 16 mio. kroner. Foto: Banedanmark
gallery icon

Se billedserie

Banedanmark har meddelt Køge Kommune, at hvis man helt skal undgå natarbejde de kommende fire uger, så vil ekstraomkostningerne kunne løbe op i over 16 mio. kroner. Foto: Banedanmark
Foto: Robert Attermann // RED STAR
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Borgere generes af nattestøj: Banedanmark må ikke yde økonomisk kompensation

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borgere generes af nattestøj: Banedanmark må ikke yde økonomisk kompensation
Opdateret 24. juli 2018 kl. 09:21
Køge - 23. juli 2018 kl. 11:37
Af Lars Andersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er svært at lave store anlægsprojekter uden at larme, og det gælder også, når Banedanmark skal sætte strøm til togstrækningen mellem Køge og Næstved.

arrow Læs også: Trods politisk opfordring: Blot én borger har klaget indtil videre

Der skal sættes master op til de kommende køreledninger, og det larmer.

Samtidig vil Banedanmark gerne påvirke togdriften så lidt som muligt, og derfor bliver det støjende arbejde udført om natten de kommende uger.

Så langt har Banedanmark og Køge Kommune været enige om forløbet, siden Banedanmark i maj måned fik dispensation til at arbejde om natten, men dengang stillede Køge Kommune som krav, at Banedanmark skal yde kompensation og/eller tilbyde alternativ overnatningsmulighed til de borgere, der bor tættest på de områder, hvor der støjes om natten.

Banedanmark har tidligere tilbudt den slags kompensation i forbindelse med arbejde med nye jernbanebroer, men denne gang har man sagt nej.

I en mail til kommunen fra den 28. juni skriver Banedanmark, at man ikke kan acceptere kommunens krav om kompensation, og i et brev til Køge Kommune fra den 12. juli skriver Banedanmark:

»Banedanmark har kontaktet Kammeradvokaten, og Kammeradvokaten har rådgivet os i denne situation. På den baggrund kan vi oplyse, at det er Kammeradvokatens vurdering, at Køge Kommune ikke har hjemmel til i en dispensation fra en lokal forskrift at stille vilkår om, at Banedanmark skal tilbyde »aflastning eller kompensation, herunder muligheden for overnatning andre steder«, ligesom kommunen ikke i et §42-påbud kan stille vilkår om, at visse beboere skal tilbydes aflastning eller kompensation. Vi anser derfor vilkåret som værende uvirksomt.«

Banedanmark henviser endvidere til, at det ikke er Køge Kommune, der skal vurdere, om naboerne generes for meget af det støjende arbejde, men at det er en afgørelse, der udelukkende kan træffes af ekspropriationskommissionen.

Banedanmark skriver videre:
»Hvis naboerne henvender sig til ekspropriationskommissionen, vil Banedanmark naturligvis medvirke til at fremme sagen ved ekspropriationskommissionen mest muligt, så der hurtigt kan opnås en afklaring af naboernes eventuelle ret til aflastning eller kompensation.«

Samme budskab er gentaget i det brev, som Banedanmark har sendt til alle naboer til banestrækningen.

Den udmelding fra Banedanmark falder bestemt ikke i god hos Niels Rolskov (EL), der er formand for Klima- og Planudvalget i Køge Kommune,

- For nu at sige det meget mildt, så er vi stærkt utilfredse med, at Banedanmark nu her i ellevte time afviser at hjælpe de borgere, der bliver hårdest ramt af støjen, siger han.

- Vi har bedt vores egne jurister om at se på sagen, men de er enige med Kammeradvokaten i, at der ikke er noget at komme efter. Og hvis vi endelig vil holde fast i vores krav, så kan vi risikere, at vil blive en meget dyr affære.

Banedanmark har således oplyst, at hvis arbejdet skal ligge stille, fordi kommunen stiller sig på tværs, så vil det koste mindst 680.000 kroner om dagen, og hvis natarbejde helt skal undgås, vil udgifterne kunne løbe op i over 16 mio. kroner.

- Dermed er vi blevet fanget på det forkerte ben, fordi vi troede vi havde en aftale med Banedanmark, siger Niels Rolskov.

- Men nu kan vi kun opfordre borgerne til at klage.

Også Torben Haack fra SF er træt af situationen, men han ser heller ikke andre muligheder.

- Hvis de nærmeste naboer, er nødt til at tage væk et par nætter, så må de selv lægge pengene ud, og så skal vi nok hjælpe dem med at få sendt en klage til ekspropriationskommissionen, lover han.

- Og så må vi jo se, hvad de siger.

Banedanmark har som nævnt skrevet rundt til over 3.100 borger i Køge og adviseret om arbejdet, der startede natten til i dag og udføres i de kommende fire uger.

Der beskrives her, at der er tale om en effektiv rammetid på højest 8-20 timer for de enkelte områder.

»Som nabo til stationen vil du i perioden opleve støj, når vi rammer fundamenter i nærheden af din bolig. Banedanmark beklager de eventuelle gener, som vores arbejde medfører for dig og din familie. Banedanmark gør opmærksom på, at rammemaskinen kun opholder sig på samme sted 15-30 min, derefter rykker maskinen videre langs sporet ca. 10-50 meter hver gang«, står der i brevet.

Derfor mener Banedanmark heller ikke, at den »naboretlige tålegrænse« bliver overskrevet, da der »uanset at arbejdet kan være meget støjende kun er tale om meget kortvarige gener for de enkelte beboelser«, som der står i brevet fra den 12. juli til kommunen.

Banedanmark henviser endeligt til et lignende arbejde i Esbjerg, som blev gennemført uden klager fra naboerne.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk