20. april 2021
Politikere må ikke bruge besøg på kommunale institutioner som et led i valgkampen. Her er det formand for skoleudvalget, Mads Andersen (K), der helt efter reglerne besøger Vemmedrupskolen i anledning af Lærernes Dag. Arkivfoto: Jørgen C. Jørgensen
Politikere må ikke bruge besøg på kommunale institutioner som et led i valgkampen. Her er det formand for skoleudvalget, Mads Andersen (K), der helt efter reglerne besøger Vemmedrupskolen i anledning af Lærernes Dag. Arkivfoto: Jørgen C. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Børn og gamle skal ikke bruges i politisk valgkamp

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Børn og gamle skal ikke bruges i politisk valgkamp
Køge - 08. april 2021 kl. 05:25
Af Katrine Wied

Børn og gamle på kommunale institutioner skal ikke bruges i politikernes valgkamp. Det fastslår et sæt regler, som Køge Byråd har vedtaget.

Reglerne sætter rammerne for politikeres besøg på Køge Kommunes lokale institutioner.

Formålet med retningslinjerne er at vise imødekommenhed over for byrådsmedlemmernes ønsker om at komme på besøg på kommunens institutioner, men at det foregår, så der bliver taget hensyn den enkelte institutions brugere, medarbejdere og den daglige arbejdsgang.

Endvidere fastslår databeskyttelsesreglerne, at politikerne kun må optage billeder, video og lyd under besøget, hvis det sker efter aftale.

Personerne på billederne skal ligeledes være indforstået med at blive fotograferet og blive offentliggjort. Især hvis det efterfølgende skal offentliggøres på de sociale medier for eksempel politikernes egne facebooksider. Personerne skal give deres samtykke skriftligt til politikerne.

Som udgangspunkt har valgte byrådsmedlemmer ret til at besøge kommunale institutioner. Men kommunens regler betyder, at en politiker skal spørge borgmesteren eller forvaltningsdirektøren om lov, inden de planlægger et besøg på en institution.

Hvis borgmesteren eller kommunaldirektøren skønner, at besøget alene har til formål at varetage interesser, som er uden sammenhæng med byrådshvervet, det kan for eksempel være af rent partipolitiske interesser eller private interesser, kan man sige nej til besøget.

Dog kan et samlet politisk udvalg besøge en institution, der hører ind under deres fagområde, uden at skulle spørge borgmesteren om lov.

Borgmester eller forvaltningsdirektør skal også give tilladelse til, at eksterne politikere må besøge kommunens institutioner. Det kunne for eksempel være ministre eller folketingsmedlemmer. Borgmesteren kan også bestemme, at hun selv vil deltage. Ved ministerbesøg deltager borgmesteren som udgangspunkt. Det kan dog også udvalgsformanden for det stående politiske fagudvalg.

Særligt i valgkamp
Formålet er også at forhindre, at en politikers besøg indgår som en del af en valgkamp.

For at undgå, at bestemte institutioner bliver bestormet op til et valg, kan borgmesteren i samråd med forvaltningsdirektøren bestemme, at besøg skal finde sted på bestemte tidspunkter, eller at der højest må afvikles et vist antal besøg på en institution pr. uge eller måned.

Besøget må ikke bruges til valgagitation eller til at uddele valgmateriale. Der må heller ikke hænges valgplakater op.

Til gengæld må et byrådsmedlem altid kunne forlange på egen hånd at tale med beboere på institutionen, uden at institutionslederen overværer samtalen, med mindre

beboeren ikke ønsker at tale med byrådsmedlemmet.

Besøg kan ikke finde sted den sidste måned op til kommunalvalg eller EU-parlamentsvalg, eller når der er udskrevet folketingsvalg.

De nye regler er en revidering af et regelsæt fra 2019.

Fra den 21. april må eksempelvis restauranter åbne for servering udenfor og indenfor men med restriktioner. Er reglerne for at gå ud og spise og drikke for indviklede?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk