23. november 2020
Wika Meny-købmand Per Jensen har sammen med sit personale og kunderne haft en ganske fredsommelig formiddag i supermarkedet, hvor det fra i morges blev et krav at bære mundbind. Men det virker til, at kunderne har vænnet sig til tanken, og de har generelt taget godt imod det, forklarer købmanden. Foto: Anders Fallesen
Wika Meny-købmand Per Jensen har sammen med sit personale og kunderne haft en ganske fredsommelig formiddag i supermarkedet, hvor det fra i morges blev et krav at bære mundbind. Men det virker til, at kunderne har vænnet sig til tanken, og de har generelt taget godt imod det, forklarer købmanden. Foto: Anders Fallesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Blød mundbindsstart i supermarked: - Kunderne har vænnet sig til det

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Blød mundbindsstart i supermarked: - Kunderne har vænnet sig til det
Køge - 29. oktober 2020 kl. 14:11
Af Anders Fallesen

Torsdag morgen og formiddag var helt og aldeles fredsommelig og nærmest som enhver anden dag i supermarkedet Wika Meny på Gymnasievej i Køge.

Og så alligevel ikke helt.
Som alle andre supermarkeder, butikker og indendørs steder med offentlig adgang skulle man bære mundbind fra i morges, men ifølge købmand Per Jensen gik det ganske gnidningsfrit. Blot en enkelt kunde havde glemt mundbindet, men det fik man løst i fred og fordragelighed, fortæller han.

- Generelt går det stille og roligt, og det virker til, at folk har vænnet sig til det, fordi det jo har været sådan i noget tid på restauranter og i den offentlige transport, siger Per Jensen.

- Vi ved mere nu

Fra i mandags var omtrent halvdelen af kunderne i supermarkedet allerede iført mundbind, da en del var i tvivl om, hvorvidt kravet var trådt i kraft, fortæller Wika-købmanden.

I supermarkedet når man desuden ikke over de 2.000 kvadratmeter, der skal til, før man skal have synligt opsynspersonale.

- Men vi har talt med hele personalet omkring det, og alle er med til at løse opgaven og besvare kundernes spørgsmål, hvis der er noget, siger Per Jensen.

Adspurgt om, hvorvidt han tror, at de nye regler vil få indvirkning på kundernes handelsmønstre i form af øget onlinehandel eksempelvis, og om han tror, at man igen vil se, at mange kunder køber stort ind som under nedlukningen tilbage i marts, svarer Per Jensen:

- Nej, ikke umiddelbart. Jeg tror, at det er blevet en del af hverdagen, og kunderne kan sagtens finde ud af at overholde de restriktioner, der er. Vi ved generelt også meget mere om situationen nu, end vi gjorde dengang, og dette er en måde at beskytte sig på, siger han.

Efter statsministerens pressemøde fredag aften mærkede man en stor stigning i salget af mundbind i løbet af weekenden. Men det er siden stilnet af igen, forklarer Per Jensen.

- Salget er ganske stabilt, og jeg tror, at det har fundet sit leje nu, siger han.

Mens mundbindet foreløbig er et krav frem til 2. januar, forestiller Per Jensen sig, at opstillet håndsprit ved indgangspartiet og måske også plastikskærmene, der afskærmer personale fra kunder, kan være af mere permanent karakter. Det forbereder man sig i hvert fald mentalt på i Wika Meny i disse tider, hvor en del er, som det plejer at være.

Og så alligevel ikke helt.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk