
Onsdag aften klokken 22.30 fik politiet en anmeldelse om, at en bilist var forulykket på Torvet i Køge og havde påkørt en lygtepæl.
Det viste sig at være en 20-årig mand fra Køge, som under kørsel i en personbil ad Torvet i nordlig retning følte sig blændet af en modkørende bilist. Han havde taget en hånd op for at skærme for det skarpe lys, men havde tilsyneladende samtidig fået drejet på rattet, så han havde ramt en lygtepæl.
Det medførte skader på forlygte og forskærm på bilen, der også punkterede. Lygtepælen fik også skader, idet den blev bøjet. Ingen øvrige trafikanter var impliceret i uheldet, som politiet blot registrerede.
Køge Kommune er som ejer af lygtepælen blev underrettet om skadevolderen.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her