12. juli 2020
Kjøge Mini-By åbnede forrige lørdag sæsonen med forsigtig optimisme efter nedlukningen. Særligt færdiggørelsen af Nørregade vil præge 2020-sæsonen i minibyen, hvor der bygges »nye« huse på livet løs.
gallery icon

Se billedserie

Kjøge Mini-By åbnede forrige lørdag sæsonen med forsigtig optimisme efter nedlukningen. Særligt færdiggørelsen af Nørregade vil præge 2020-sæsonen i minibyen, hvor der bygges »nye« huse på livet løs.
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billedserie: Populær miniby åbner for sæsonen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billedserie: Populær miniby åbner for sæsonen
Køge - 07. juni 2020 kl. 08:59
Af Anders Fallesen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Med knap 13.000 gæster i 2019-sæsonen var Kjøge Mini-By særdeles velbesøgt og et yndet udflugtsmål.

Helt så godt kommer det ikke til at gå i år, men mindre kan også gøre det. Det mener minibyens borgmester, Flemming Christensen, og formand for Fonden Kjøge Mini-By Laug, Claus Philipsen, som forrige lørdag formiddag stod klar til at tage imod, da Kjøge Mini-By endelig kunne åbne dørene til 2020-sæsonen.

- Kan vi nå omkring halvdelen af sidste års besøgstal, vil vi være glade. Vi kan jo ikke forvente, at det bare buldrer af sted her fra første dag, siger Flemming Christensen til DAGBLADET.

Alene i 2020 er 20 nye huse kommet til i minibyen, og særligt i Nørregade skyder bygningerne op i ægte 1865-stil. Netop den traditionsrige handelsgade vil da også få særlig opmærksomhed i år, tilføjer Claus Philipsen.

- 2020 kommer til at stå i Nørregades tegn, konstaterer han og beretter om travlhed i minibyens værksteder, hvor de forskellige arbejdsgrupper knokler for at bygge endnu flere huse i forsøget på at genskabe Køge anno 1865.

- Der har været masser aktivitet her under krisen, men vi har selvfølgelig overholdt retningslinjerne fra myndighederne og arbejdet i skiftehold, fortæller laugformanden.

Med erkendelsen af, at færre turister i år vil finde vej til Køge end normalt, ligger der en ekstra opgave for de frivillige kræfter i at gøre opmærksom på minibyens glæder og gevinster.

Man har derfor indgået et samarbejde med både Comwell Køge og Hotel Niels Juel, som vil gøre deres for at sende gæsterne over i minibyen, ligesom markedsføring i både lokale medier og på de sociale medier skal optrappes, fortæller Claus Philipsen og Flemming Christensen.

Men trods den forsinkede sæsonstart og de delvist lukkede grænser er der masser af bygge- og virkelyst i minibyens værksteder. Her håber man blandt andet på at finde flere informationer om rutefartsskibet »København,« som man har planer om at opføre.

- Vi har kaffen klar, hvis nogen måtte vide mere om skibet, som sejlede mellem Køge og København dengang omkring 1865. Vi har søgt mere information om den både på orlogsmuseet og skibsfartsmuseet, men indtil videre uden held. Køge Arkiverne har heller ikke noget information om den. Men vi ved, at den sejlede på ruten, og vi vil meget gerne høre fra nogen, hvis de ved noget om den, siger Claus Philipsen og tilføjer, at det er et af de byggeprojekter, der ligger i kø for at blive til virkelighed.

Et andet er opførelsen af Richters Gård, hvis skelet allerede står klar. Det bliver et af de større og mere besværlige byggerier i minibyens historie med alle gårdens kringlede og skæve vinkler, fortæller han.

Da avisens udsendte kort efter trisser af sted, knap halvanden time efter åbningen af 2020-sæsonen, har de første 11 betalende gæster lagt vejen forbi Kjøge Mini-By denne solbeskinnede lørdag i pinsen. Og selvom forventningerne er mere beskedne sammenlignet med tidligere år, er der alligevel forsigtig optimisme at spore i Kjøge Mini-By, som vil lade 2020 stå i Nørregades tegn.

Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk