24. februar 2018
Der er tydelige spor efter hash i det nybyggede parkeringshus ved Køge Station og Strædet, hvor politiet onsdag var på aktion mod hashhandel på gadeplan. Foto: Torben Thorsø
gallery icon

Se billedserie

Der er tydelige spor efter hash i det nybyggede parkeringshus ved Køge Station og Strædet, hvor politiet onsdag var på aktion mod hashhandel på gadeplan. Foto: Torben Thorsø
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billeder: P-huse er tilholdssted for hashhandel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billeder: P-huse er tilholdssted for hashhandel
Køge - 08. februar 2018 kl. 12:05
Af Katrine Wied
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Jointskodder, cigaretpapir, en enorm mængde tomme lighter og masser af sølvpapir.

arrow Læs også: Syrisk flygtning skal mentalundersøges: Jeg nød at se flammerne

Sporene fra handel og forbrug af hash er tydelige i flere parkeringshuse i Køge midtby, blandt andet det nybyggede P-hus ved Køge Station.

Her var politiet onsdag på en stor aktion rettet mod hashhandel på gadeplan.

Under aktionen konfiskerede politiet 73 gram hash fra fire unge mænd i et andet af Køges parkeringshuse ved Torvebyen, lige som politiet sigtede en 20-årig mand for besiddelse af hash, da man havde narkohunden med på Køge Campus. Det skriver DAGBLADET Køge.

I det nye parkeringshus ved Køge Station fandt politiet spor efter, at nogle personer har opholdt sig der og røget hash. Politiet mødte ikke nogen mennesker, men de fandt rester af joints, sølvpapir og utallige cigaretskodder.

- Det nye P-hus er stadig under opbygning, så der går mange håndværkere. Men på den øverste platform i P-huset er et fint område med bænke, hvor vi fandt remedier til at lave joints. Det vil sige cigaretpapir og sølvpapir, som man bruger til at riste hashen på, siger vicepolitiinspektør Søren Danielsen, der er leder af beredskabsafdelingen i Midt- og Vestsjællands Politi og står i spidsen for aktionen.

Han vurderer dog ikke, at den aktivitet, der ser ud til at være i P-huset, har relation til bandekriminalitet.

Aktionen omfattede også Vestergade, hvor beboere har rapporteret om salg af hash, som tidligere beskrevet i DAGBLADET.

Men Søren Danielsen vurderer ikke, at det er noget, der har et systematisk omfang ud fra, hvad politiet foreløbig ved.

- Vestergade har været meget stille, når vi har været der. Der har ikke været noget, der indikerer nogen formaliseret form for hashhandel. Vores umiddelbare opfattelse er, at der er tale om nogen, der står dernede lejlighedsvis, måske i forbindelse med at de skal i byen, forklarer Søren Danielsen.

Til gengæld var der gevinst, da politiet kom ind i parkeringshuset ved Torvebyen klokken 15.50.

Her mødte de tre unge mænd på 18,18 og 20 år fra Køge og en 19-årig mand fra Hårlev i et elevatortårn ved parkeringhuset.

Men i det samme de unge mænd så politiet, smed de noget fra sig, som viste sig at være 73 gram hash.

Alle fire blev visiteret, men politiet kunne ikke finde grundlag for at sigte en eller flere for besiddelse af det bortkastede hash.

- Det er typisk, at vi ikke ser dem smide hashen, fordi de vender ryggen til og smider det, så snart de ser os. Når vi så kommer frem, kan vi konstatere, at der ligget noget på jorden, men vi kan ikke sige, hvem af dem, hashen tilhører. Derfor bliver det til hittehash, men det stresser dem lige så meget, siger Søren Danielsen.

Hashen blev beslaglagt med henblik på destruktion.

Der blev også fundet hash, da politiet tog ud på Køge Campus med en narkohund.

Her blev flere klasser gennemsøgt med hunden, og en mandlig elev på 20 år blev fundet i besiddelse af 0,6 gram hash og sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Narkohunden markerede også på flere andre elever, der blev visiteret uden at finde stoffer.

Endelig var politiet også i Ølbycenteret, men har fandt de ingenting, hverken i selve centret og i området ved stationen.

Aktionen mod hashhandel fortsætter som et særlig indsatsområde for politiet i 2018. Midt- og Vestsjællands Politi vil derfor fortsat gerne høre fra borgere, der har oplysninger eller mistanke om hashhandel.

- Vi kan mærke allerede nu, at vi får rigtig mange henvendelser fra befolkningen. Det er vi rigtig glade for, siger Søren Danielsen.

Midt- og Vestsjællands Politi kan kontaktes på telefon 114.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk