17. august 2018
Der var to tønder til brandmændene. Begge tønder fik hurtigt ben at gå på. Foto: Katrine Wied
gallery icon

Se billedserie

Der var to tønder til brandmændene. Begge tønder fik hurtigt ben at gå på. Foto: Katrine Wied
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billeder: Festlig falckelavn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billeder: Festlig falckelavn
Køge - 12. februar 2018 kl. 15:34
Af Katrine Wied
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der lyder et øresønderrivende drøn gennem garagen på brandstationen i Lellinge.

Manden, der knalder til tønden, er vant til at slå døre ind, når mennesker i nød skal reddes ud af en brændende bygning.

Så når det er noget så harmløst som en fastelavnstønde, skal den bare have tæsk. Det skriver DAGBLADET Køge.

Falck i Lellinge tog søndag hul på en ny tradition på brandstationen. Det er en meget gammel tradition, at ansatte i Falck mødes nytårsaftensdag til parole for at ønske godt nytår, men brandstationen her har ikke tidligere holdt fastelavnsarrangement.

- Vi har ikke prøvet at holde den slags arrangementer før, men vi vil gerne gøre noget mere, hvor medarbejderne kan mødes med deres familier, børn og børnebørn, siger stationsleder Jacob Hansen.

Garagen var ryddet for brandbiler, der pænt måtte holde klar uden for. Hvis der blev kaldt ud til alarm, skulle brandmændene stadig kunne rykke ud med et minuts varsel, fastelavnsfest eller ej.

Inde i garagen var den store loftshøjde udnyttet til at hænge tre tønder op på stribe, så der var en kategori til hver af deltagergrupperne.

En lille lavthængende tønde til alle de små udklædte børn med masser af prinsesser, en lille tiger og et par brandmænd i røde dragter og hjelm.

Der var en tønde til damerne, der hver gang, de skulle slå, blev opfordret til at blive rigtig gal på den og give den et smæk ekstra.

Det fik den. Og så var der herre-tønden. I køen frem mod den var de fleste klædt ud som brandmand, og undervejs blev det runde bat på mystisk vis udskiftet med et firkantet, som hurtigt gjorde det af med den første tønde.

Men der var trøst at hente, for der var indkøbt endnu en herretønde.

Efter at alle tønder, også børnenes, var slået ned, var der fastelavnsboller og hygge til alle.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk