28. september 2020
Rasmus Paludan besøgte Køge i september 2018. Små tre uge senere skrev en 19-årig mand fra Køge: »Død over Paludan, Jaaa tak« på Stram Kurs? Facebookside. Det er manden nu dømt for. Foto: Anders Ole Olsen
Rasmus Paludan besøgte Køge i september 2018. Små tre uge senere skrev en 19-årig mand fra Køge: »Død over Paludan, Jaaa tak« på Stram Kurs? Facebookside. Det er manden nu dømt for. Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Betinget fængsel for at skrive: »Død over Paludan, Jaaa tak«

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Betinget fængsel for at skrive: »Død over Paludan, Jaaa tak«
Køge - 13. maj 2020 kl. 14:48
Af Katrine Wied

»Død over Paludan, Jaaa tak«. Sådan skrev en 19-årig mand fra Køge på det politiske parti Stram Kurs' Facebookside den 9. oktober 2018 og ledsagede udsagnet med et emoji-symbol, der forestillede en kniv.

arrow Læs også: 54-årig dømt for at opfordre til drab

Det koster nu den 19-årige mand en straf på 30 dages betinget fængsel, da Retten i Roskilde mandag fandt den unge mand skyldig i at opfordre til vold mod partilederen af Stram Kurs, Rasmus Paludan.

Selv afviste den 19-årige mand, at der var tale om trusler. Han afvist også, at han havde tanker om at gøre alvor af ordlyden.

- Jeg så videoen og læste kommentarerne. Så er jeg nok blevet grebet af den stemning, der var i kommentarfeltet, og så skrev jeg noget, sagde den 19-årige, der ikke ville gå så langt som til at sige, at han følte sig provokeret af Paludan.

- Jeg vil ikke sige, at jeg blev provokeret. Jeg er selv muslim, men jeg er ikke radikal muslim, så jeg ville ikke udføre noget. I de sekunder har jeg bare lavet en dum kommentar og skubbet det videre.

- Det er jo ikke, fordi Paludan kommer på en god måde med hans video'er, påpegede den 19-årige mand, som ikke kunne huske videoens konkrete indhold.

- Det har nok være noget med de forskellige steder, han fremmøder og holder tale, mente han.

Paludan må godt provokere

Anklager Magnus Mølholm mente, at den 19-årige mand skulle straffes med fængsel i mellem 30 og 40 dage for trusler.

- Den tiltalte har ytringsfrihed lige som Rasmus Paludan. Men at skrive "Død over Paludan, jaaa tak", er over grænsen, fordi det er egnet til at fremkalde en frygt hos modtageren. Et knivsymbol kan kun betyde, at man ønsker at se den anden dø med en kniv, altså et drab. Ytringen kan være egnet til at fremkalde frygt for eget liv hos Paludan, mente anklageren.

Alternativt mente anklageren, at den tiltalte skulle dømmes for at tilskynde andre til at dræbe Rasmus Paludan.

- Ytringen skrives på en offentlig side. Udsagnet kan som minimum ses som en opfordring til, at nogen handler, så Rasmus Paludan skal dø. Han opfodrer til, at andre udfører vold eller det der er værre mod Paludan, sagde Magnus Mølholm.

Han pegede videre på, at de ytringer, som Paludan kommer med på videoen, er lovlige, lige som han mente, at det var en skærpende omstændighed, at ytringen faldt i en politisk debat.

- Paludan har afgivet lovlige ytringer i en video på Facebook. Rasmus Paludan og partiet Stram Kurs har kontroversielle ytringer, men de holder sig inden for rammerne af loven. Truslen sker således som mod Paludans lovlige ytringer i den lovlige debat.

Anklageren påpegede endvidere, at det ikke er et krav, Rasmus Paludan rent faktisk er blevet bange for truslen. Blot at den er egnet til det.

Lever af provokation

Forsvarer Carsten Brix mente derimod, at den 19-årige mand skulle frifindes, fordi udsagnet på Facebook ikke er en trussel.

- Ingen bestrider, at en politiker, også Rasmus Paludan, har ytringsfrihed. Vi ved, at han og hans politiske parti lever af at provokere andre. Vi ved, at det ikke altid er lige sagligt, og mange af hans ytringer er fremsat for at fremprovokere andres ytringer, gerne fra folk der er uenige med ham. Det er lykkes i denne situation. Spørgsmålet er, om det er en trussel. En trussel skal være egnet til at fremkalde en frygt hos en modtager. Men når man bevæger sig i et minefelt, som Facebook er, og bevidst lægger ytringer op for at provokere andre, må man forvente, at der kommer kommentarer, som bliver grovere end ellers. Min klients ytring er snarer en irritation over det, der bliver sagt, end en trussel med et ønske som skal gennemføres, sagde Carsten Brix i sin procedure.

Carsten Brix mente heller ikke, at der var tale om, at den 19-årige mand tilskyndede andre til at dræbe Rasmus Paludan.

- Jeg mener ikke, at man kan læse ud af min klients udsagn, at han opfordrer andre mennesker til at komme efter Paludan. Det er en form for politisk ytring, som fremkommer. Min klient er blot blevet irriteret over det, han læser i tråden. Og hvis man læser tråden, er der også andre harske bemærkninger, påpegede forsvareren.

Tag debatten i stedet

Men sådan så domsmandsretten ikke på det. Et enigt dommerpanel afviste, at ytringen var en overtrædelse af straffelovens bestemmelse om trusler. Men domsmandsretten mente derimod, at den 19-årige mand havde overtrådt bestemmelsen om at tilskynde til en forbrydelse på et offentligt sted eller et medie.

- Det er en udtalelse, der i sit indhold og ubestemte karakter ikke er trussel, der er egnet til at skabe frygt for Rasmus Paludans eget liv, men derimod snarere er en tilskyndelse til en forbrydelse, til at nogen skal forvolde død over Paludan, og det vil tiltalte være begejstret for, sagde dommer John Larsen.

- Uanset om man har sympati eller antipati for Stram Kurs' politik, er det en strafbar handling. Så må man gå i debat stedet for, slog han fast.

Den 19-årige mand valgte at modtage dommen.

Har debatten om sexisme taget overhånd?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk