15. december 2019
En 18-årig mand idømmes nu 40 dages fængsel efter at være blevet anholdt med en foldekniv under Køge Festuge i august. Foto: Oliver Lund
En 18-årig mand idømmes nu 40 dages fængsel efter at være blevet anholdt med en foldekniv under Køge Festuge i august. Foto: Oliver Lund
Foto: //TT-Film
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bar kniv under festugen: 40 dage i skyggen til ung mand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bar kniv under festugen: 40 dage i skyggen til ung mand
Køge - 09. november 2019 kl. 04:42
Af Anders Fallesen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Inden den kendte DJ Martin Jensen gik på scenen ved årets Køge Festuge fredag den 30. august, var der i løbet af aftenen flere større slagsmål omkring Torvet og i de nærliggende gader, som politiet måtte forholde sig til.

Politiet var derfor talstærkt til stede i gadebilledet, og cirka klokken 22.30 anholdt man en 18-årig mand fra Vallensbæk ved Køge Station, da det viste sig, at han bar låsbar foldekniv.

For nylig stod han derfor tiltalt ved en straffesag i byretten, skriver DAGBLADET. Tiltalt for overtrædelse af knivloven under særligt skærpende omstændigheder. Særligt skærpende, fordi der havde været talrige slagsmål i området, fordi han befandt sig i nattelivet, samt fordi han ifølge tiltalen forsøgte at stikke af fra politiet, der havde råbt ham an før anholdelsen.

Den 18-årige mand erkendte sig skyldig i at have haft kniven på sig, men nægtede, at det skulle være sket under særligt skærpende omstændigheder. Han havde blot samlet en kniv og skyndte sig mod stationen for at nå toget, forklarede han.

Omvendt forklarede en betjent, der var med til at foretage, anholdelsen, at den tiltalte var stukket af fra politiet efter at være blevet råbt an flere gange.

Dommer og domsmænd endte med at finde manden skyldig i tiltalen, og retten fandt det ligeledes særligt skærpende, at den 18-årige bar kniv i nattelivet samt i et område, hvor der i forvejen havde været nogen uro.

Byretssagen endte derfor med en dom på 40 dages fængsel til den 18-årige.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk