24. november 2017
Køge Håndbold inviterer til bankoshow i Køge Hallerne med landskendte Banko-Carl og hans medhjælpere, Brian og Fætter fra duoen Butterflies.
Køge Håndbold inviterer til bankoshow i Køge Hallerne med landskendte Banko-Carl og hans medhjælpere, Brian og Fætter fra duoen Butterflies.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Banko-Carl vender tilbage: Stort bankoshow i Køgehallerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Banko-Carl vender tilbage: Stort bankoshow i Køgehallerne
Køge - 14. september 2017 kl. 09:00
Af Martin Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er over 20 år siden, hele Danmarks Banko-Carl gik på pension efter en menneskealder i underholdningens tjeneste, men nu er han vendt tilbage til en ny omgang bankoshow i et comeback som banko-entertainer til glæde for både de mange mennesker, som stadig kan huske de festlige banko-shows, som Carl turnerede med i over 30 år, og for nye gæster.

Og takket være Køge Håndbold, kan man opleve Banko-Carl i Køge tirsdag 26. september i Køge Hallerne.

"Som publikum vil kunne erindre, så er det ikke bare et banko-spil - men et banko-show for alle aldersgrupper," lyder det fra arrangørerne, der har plads til 600 gæster til arrangementet, hvor der er flotte præmier på højkant. Eksempelvis er en af aftenens hovedpræmier en check på 5000 kroner til en heldig vinder.

Køge Håndbold håber på stor opbakning til arrangementet i bankoglade Køge, hvor Køge Handelsstandsforenings bankoarrangementer altid trækker mange mennesker til.

"Sidste år læste jeg om, at der i forbindelse med handelsstandsforeningens bankospil var flere der efterlyste mere af den slags lokalt. Den greb vi i Køge Håndbold, da vi hørte, at Banko-Carl var startet op igen. Han er jo en institution med sine bankoshows, og vi håber, at det kan blive en årligt tilbagevendende begivenhed i Køge Hallerne," siger Kent Ankersen fra Køge Håndbold.

"Vi har aflyst al træning i klubben den dag, og jeg håber, at der kommer mange af vores medlemmer med deres familier, men arrangementet er åbent for alle. Der er lagt op til en festlig aften," smiler han.

Arrangementet finder sted tirsdag den 26. september. Dørene åbnes klokken 17.30, og selve showet begynder klokken 19.00.

Adgangsbilletter sælges på www.billetto.dk, eller man kan kontakte Kent Ankersen på mail: kent_ankersen@hotmail.com og tlf. 20270579.

En billet til 60 kroner giver fire bankoplader, som skal hentes senest klokken 18.15. Yderligere plader kan købes på stedet.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk