25. september 2021
Det er kun få jernbaneoverkørsler på Lille Syd-banen, der vil blive spærret som følge af de kommende afsluttende tests af signalprogrammet, lyder det nu fra Banedanmark. Foto: Kathrine Harvey
Det er kun få jernbaneoverkørsler på Lille Syd-banen, der vil blive spærret som følge af de kommende afsluttende tests af signalprogrammet, lyder det nu fra Banedanmark. Foto: Kathrine Harvey
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Banedanmark gennemfører sidste tests af nyt signalsystem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Banedanmark gennemfører sidste tests af nyt signalsystem
Køge - 21. juli 2021 kl. 13:02

På banen mellem Køge og Næstved er Banedanmark i fuld gang med at lægge sidste hånd på udrulningen af et nyt, digitalt signalsystem, oplyser man i en pressemeddelelse.

Det betyder, at de gamle signaler langs skinnerne inden længe bliver erstattet af et nyt system, som på sigt vil give flere tog til tiden. Men inden det nye system kan tages i brug i starten af august, skal det gennemgå de afsluttende tests.

- Vi lægger nu allersidste hånd på udrulningen af det nye signalsystem mellem Køge og Næstved. Her har vi skiftet de gamle signaler, som er teknologisk forældede, ud med et nyt, digitalt signalsystem. Det vil give et markant teknologisk løft, som bl.a. vil betyde flere tog til tiden, når det nye system er blevet kørt ordentligt ind. Derfor er det en god nyhed for passagererne på strækningen, at vi nu inden længe har udrullet et nyt, digitalt signalsystem, udtaler Thilde Restofte Pedersen, direktør for Signalprogrammet i Banedanmark, i pressemeddelelsen.

Som et af de første lande i Europa skifter Danmark alle de gamle signaler på fjernbanen ud med et digitalt signalsystem kaldet ERTMS. Det skyldes, at de gamle signaler er slidte og derfor giver anledning til fejl og forsinkelser. Derfor skal det nye system udrulles på alle strækninger på fjernbanen. På den måde markerer udrulningen af det nye signalsystem jernbanens overgang fra at anvende gamle, analoge signaler til tidssvarende, digital IT-teknologi.

Tests af det nye signalsystem finder sted på strækningen fra lørdag den 24. juli 2021 og frem til, at det nye system bliver taget i brug tirsdag den 3. august 2021. Her vil der ikke køre passagertog mellem Køge og Næstved eller mellem Roskilde og Køge, som af tekniske årsager også vil blive påvirket af testene. På de to strækninger er det dog kun få jernbaneoverkørsler, som vil blive spærret som følge af testene.

- Vi har naturligvis forståelse for de gener, som trafikanter og passagerer måtte opleve, mens det nye signalsystem bliver testet og taget i brug. Derfor gør vi altid vores bedste for at sikre, at trafikken bliver påvirket mindst muligt. Vi takker for forståelsen fra trafikanter og passagerer, mens arbejdet på strækningen står på, udtaler Thilde Restofte Pedersen i pressemeddelelsen.

Naboer og passagerer opfordres til at holde sig opdateret via Banedanmarks hjemmeside, hvor informationer om spærringerne løbende bliver opdateret, og Rejseplanen.dk.

Stemmer du til kommunalvalget i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk