20. november 2019
De nye affaldsbeholdere blev taget i brug hos borgerne i Køge i maj 2019. Den første evaluering viser store problemer med plads til plastik.

Foto: Anders Fallesen
gallery icon

Se billedserie

De nye affaldsbeholdere blev taget i brug hos borgerne i Køge i maj 2019. Den første evaluering viser store problemer med plads til plastik. Foto: Anders Fallesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Affaldsordning: instruktionsvideoer skal løse plastikplagen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Affaldsordning: instruktionsvideoer skal løse plastikplagen
Køge - 17. august 2019 kl. 06:04
Af Alexandra Mollerup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De nye sorteringsbeholdere er for små til borgernes plastikmængder. Politikerne vil løse det med videoer, der viser, hvordan man får plads til mere ved at mase plastikken sammen. Siden den nye affaldsordning trådte i kraft i starten af maj, har kommunen fået flere tusinder henvendelser. En så stor del var om pladsmangel til plastik, at det var et punkt på Klima- og Planudvalgsmødet i torsdags. Politikernes personlige erfaringer med at sortere skrald bliver nu en del af løsningen.

arrow Læs også: Plastik plager ny affaldsordning i Køge Kommune

- På mødet var der stor kreativitet om, hvordan man selv får mere plads i beholderen. Hvis man eksempelvis har en større brødpose, så maser man de mindre løse plastikting ned i. Kødpakkerne kan skubbes sammen og så videre, siger Niels Rolskov.

Mange af de løsninger er sendt videre til kommunens kommunikationsafdeling, som hurtigst muligt vil lave videoer, der viser borgerne, hvordan man bedst folder sit plastikaffald.

Dyre løsninger

Videoerne er kun en del af løsningen på problemet. På mødet var der også fire andre forslag, hvoraf udvalget vil arbejde videre med et. De vil indføre specielle sække til plastik- og metalemballage, som bliver hentet med storskraldsordningen hver 2. måned. Den afhentning skal supplere tømningen hver 4. uge og ikke erstatte den, lyder det. Men selvom der er enighed om løsningen, går der noget tid, inden den bliver implementeret, for det koster penge og planlægning.

- Det kræver mange udregninger og bestillinger af biler. Og derudover skal det endeligt besluttes i både udvalg og byråd, siger Niels Rolskov

Der er også noget andet, som faktisk taler helt i mod at investere i dyre løsninger lige nu, siger Niels Rolskov. For fra 1. november kommer der pant på diverse plastikflasker, og det er endnu ikke til at vide, om netop det bliver løsningen på plastikplagen.

Blandt de tre kasserede forslag var en udvidelse af den eksisterende tømmefrekevens, så den i stedet blev hver anden eller tredje uge.

- Tømmefrekvensen er ikke noget, vi umiddelbart arbejder videre med. Det kræver større investeringer i biler og ekstra bemanding, og det tager flere år at få bygget sådan en 4-kammerlastbil, siger Niels Rolskov.

Han er dog ikke afvisende over for, at løsningen kan komme på bordet ved senere drøftelser. De to andre forslag røg hurtigt ud, fordi de var meget dyre. Det ene var at sætte sensorere i alle affaldsbeholderne, som skulle sende signal om fyldte spande. Det andet var at indkøbe biler, der kun indsamlede ekstra plastikaffald. Men det ville også blive for dyrt.

Spørg naboen

Indtil instruktionsvideoerne bliver færdige, er den hidtidige løsning stadig, at borgerne skal køre på genbrugspladsen med det overskydende plastikaffald. Niels Rolskov er ærgerlig over, hvis folk dropper at sortere i mellemtiden, for nu er så mange gået i gang.

- Vi er vildt imponerede over, at så mange folk vil sortere. Og det er ikke vores målsætning, at man skal på genbrugspladsen. Der er síkkert mange, der ikke har mulighed for det, fordi de ikke har bil, men indtil videre kan man måske få naboen til at hjælpe, siger Niels Rolskov.

På genbrugspladsen er det tilladt at aflevere sit plastikaffald, dog må man ikke aflevere mad- og restaffald.

arrow Affaldsordning: Plastikken bugner over i restaffald
15. august 2019 kl. 12:03 Opdateret: kl. 10:39

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk