21. marts 2019
Arkivfoto
Arkivfoto
Foto: THOMAS OLSEN
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Absurd signalement: Politiet leder efter to døve indbrudstyve i festtøj

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Absurd signalement: Politiet leder efter to døve indbrudstyve i festtøj
Køge - 13. februar 2019 kl. 11:43
Af Katrine Wied
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er et usædvanligt signalement, som et vidne har givet politiet, efter at der har været indbrud på Stubberupvej i Borup.

Indbruddet skete tirsdag mellem klokken 7 og 14. Her har gerningsmændene knust en rude til soveværelsesvinduet og har gennemrodet hele huset.

Kort efter fattede en kvindeligt vidne mistanke til to personer, som befandt sig på en lille skovvej omkring 500 meter fra huset.

- Umiddelbart efter indbruddet bliver de set i en bil, som forlader stedet. Vi har en formodning om, at de har tilknytning til det her indbrud, siger pressetalsmand Charlotte Tornquist fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Ifølge vidnet er der tale om en kvinde og en mand af mellemøstligt af udseende.

Manden er 25-30 år og 175-180 centimeter høj. Han var velsoigneret og iført pænt sort tøj, nærmest som om han skulle til fest. Han talte mumlende og med tegn og fagter, som om han var døv eller havde nedsat hørelse.

Kvinden er 25-30 år, 160-165 centimeter høj og kraftig af bygning. Hun var også velsoigneret og havde meget kraftig make-up på, lige som hun var iført en nedringet, hvid bluse.

Kvinden havde enten høreapperat eller hovedtelefoner på og talte også mumlende og med tegn og fagter, som om hun var døv.

- Vidnet ser bilen på en lukket skovvej omkring 500 meter fra gerningsstedet. Hvis de her personer har haft noget med indbruddet at gøre, kunne det tyde på, at de har parkeret her, siger Charlotte Tornquist.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk