12. april 2021
- Om beslutningen er rigtig eller forkert, har jeg ingen mening om. Det er vilkåret, og det må jeg leve med, men jeg er selvfølgelig ærgerlig og ked af det, for jeg havde ønsket at få børnene i skole igen, og det havde de også selv ønsket, fortæller Jakob Dalgas, skoleleder på Borup Skole. Foto: Simon de Visme
gallery icon

Se billedserie

- Om beslutningen er rigtig eller forkert, har jeg ingen mening om. Det er vilkåret, og det må jeg leve med, men jeg er selvfølgelig ærgerlig og ked af det, for jeg havde ønsket at få børnene i skole igen, og det havde de også selv ønsket, fortæller Jakob Dalgas, skoleleder på Borup Skole. Foto: Simon de Visme
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ærgrelse, forståelse og uenighed om fortsat at holde de ældste elever hjemme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ærgrelse, forståelse og uenighed om fortsat at holde de ældste elever hjemme
Køge - 25. februar 2021 kl. 14:02
Af Simon de Visme

Mens skoler og uddannelser får lov at åbne i Nordjylland, Vestjylland og på Bornholm, må børn og unge i resten af landet væbne sig med fortsat tålmodig og hjemmeundervisning.

arrow Læs også: De ældste skoleelever må vente: - Vi risikerer at miste en hel generation

At de ældste skoleelever fortsat skal blive hjemme, møder dog en vis forståelse på nogle af skolerne i Køge Kommune.

På Holmebækskolen i Herfølge peger skoleleder Vinni Christophersen på, at der »selvfølgelig ligger en god grund bag beslutningen«.

- Vi glæder os rigtig meget til, at de store elever kommer tilbage. De vil gerne tilbage, og de trænger til at komme tilbage, men det er en nødvendig beslutning, som jeg har rigtig meget respekt for, siger hun.

Hvordan håndterer eleverne den fortsatte hjemmeundervisning?

- Der er ingen tvivl om, at jo længere tid der går, jo større udfordringer bliver der med at motivere eleverne, selvom vores lærere gør en kæmpe indsats hver eneste dag for at variere og motivere, siger Vinni Christophersen, der fortæller, at mens nogle elever faktisk profiterer af at få hjemmeundervisning, er der andre, som har sværere ved det.

Nogen mener, at eleverne tager mere skade af at blive hjemme, end den risiko det kan være at sende dem i skole. Uden at du selvfølgelig skal agere virolog, hvad tænker du så umiddelbart om det?

- Jeg har respekt for den beslutning, der er taget, og den er taget ud fra nogle data og på et grundlag, som giver mening. Men der er ingen tvivl om, man skal være opmærksom, når eleverne kommer tilbage, for så er der et opsamlingsarbejde både med trivslen og fagligheden, siger skolelederen fra Holmebækskolen.

Tillid til systemet

I Borup har Jakob Dalgas, der er skoleleder på Borup Skole, også forståelse for, at der politisk er taget en beslutning af et flertal om fortsat at holde de ældste skoleelever hjemme.

- Det er nogle kloge mennesker i sundhedsmyndighederne og regeringen, som har taget den beslutning. Om den er rigtig eller forkert, har jeg ingen mening om. Det er vilkåret, og det må jeg leve med, men jeg er selvfølgelig ærgerlig og ked af det, for jeg havde ønsket at få børnene i skole igen, og det havde de også selv ønsket, understreger Dalgas og fortsætter:

- Men jeg har tillid til systemet og forståelse for, at beslutningen er taget på det bedst mulige grundlag.

Han slår fast, at eleverne lærer noget af hjemmeundervisningen, og at det ikke står lige så slemt til, som nogle i den offentlige debat mener.

- Mange snakker om store katastrofer, men rolig nu. Det fungerer, og der er god kontakt mellem lærere og klasserne, og vi tager os af dem, der er sårbare. Helt katastrofalt er det ikke, men vi kan alle sammen godt frygte alt muligt om, at eleverne mister motivation, at de får slået deres skoleliv i stykker, at de mangler kammeraterne, eller hvad det betyder for deres mentale trivsel. Det er jeg også bekymret for, erkender skolelederen på Borup Skole.

En forkert beslutning

På Hastrupskolen i Hastrup var det onsdag mest de ældste elever, som var skuffede over beslutningen om at holde dem hjemme, fortæller skoleleder Thomas Kielgast, men han var selv ligeledes skuffet på de unges vegne. Specielt når det gælder eleverne i 9. klasse.

- Jeg synes, der havde været nogle indikationer på, at afgangsklasserne kunne komme tilbage, og det er simpelthen så synd og ærgerligt, at man ikke får dem tilbage så hurtigt som muligt. Vi kunne sagtens tage imod dem, og de fortjener at komme i gang igen og få de sidste måneder af skoletiden. Det er ærgerligt både fagligt og socialt, fastslår Thomas Kielgast.

Uden at du skal agere sundhedsekspert, er det så den rigtige beslutning ikke at sende eleverne tilbage nu?

- Nej, det er en forkert beslutning, for der er så mange ting, der peger i den rigtige retning. Jeg er ikke sundhedsperson, men omkostningerne, ved at eleverne ikke kommer i skole, er alt for store. Der er mistrivsel blandt eleverne, og jeg har selv en dreng på 16 år på efterskole, og det er kun et halvt liv, de har, eller måske endnu mindre. De er ved at være kørt trætte, og det er ærgerligt, de ikke kan komme tilbage, mener Kielgast.

Han fortæller, at nogle af Hastrupskolens elever i 9. klasse »hænger«, og deres mistrivsel vejer efterhånden højere end den nuværende nedlukning, argumenterer skolelederen.

- Jeg synes, at alle elever skal tilbage, og så kan det godt være, at det på grund af beregningerne er fair nok, at de skal vente lidt, men 9. klasserne skal altså afslutte deres 10. skoleår, og de havde også nedlukning sidste år.

- De hænger, og det er store børn og unge mennesker, som skal formes og bruge tiden og deres liv på at prøve sig selv af og give den en sidste skalle. Vi oplever normalt, at nogle fagligt vågner op i det sidste år, men det spil kommer slet ikke i gang lige nu, siger Thomas Kielgast og peger på, at der er lang tid til den 6. april, hvis det først bliver til den tid, at de ældste skoleelever i Køge Kommune kan komme tilbage.

Eleverne savner skolen

Også på Vemmedrupskolen ærgrer man sig over, at de ældste elever ikke kan komme tilbage og få fysisk undervisning på skolen, men spørger man SFO-leder Nikolaj Warming, har han alligevel forståelse for beslutningen.

- Der er ingen tvivl om, at det er sjovere at drive en skole, hvor der er noget fysisk liv, siger Nikolaj Warming.

Han fortæller, at man på skolen havde drøftet, at det ville være oplagt at lade afgangsklasserne komme tilbage.

- Lige nu har vi retningslinjer om, at lærerne ikke må krydse de forskellige klasser, så hvis 9. klasserne havde fået lov at komme tilbage, kunne alle deres faglærere være tilknyttet fysisk i klasserne, samtidig med at de fortsat kunne have fjernundervisning med 7. og 8 .klasserne, pointerer SFO-lederen.

Det bliver dog ikke tilfældigt i denne omgang, og Nikolaj Warming peger ligesom Thomas Kielgast fra Hastrupskolen specifikt på afgangseleverne i 9. klasse. De skal både til eksamen til sommer, og der skal siges farvel til kammeraterne efter ti års skolegang. Derfor ville det give god mening at få dem tilbage på skolerne hurtigst muligt, mener SFO-lederen.

- Vi ved, at der er elever, som rigtig gerne vil tilbage, samtidig med at der også er elever, som trives okay med at få fjernundervisning. Men man kan godt mærke i stigende grad, at jo længere tid der går, jo mere savner eleverne den fysiske undervisning, fortæller Nikolaj Warming.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk