21. januar 2019
- Vi vil gerne vise, hvor meget godt, kommunen har at byde på, siger velfærdsdirektør Mette Olander. Foto: Simon de Visme
- Vi vil gerne vise, hvor meget godt, kommunen har at byde på, siger velfærdsdirektør Mette Olander. Foto: Simon de Visme
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ældrepleje: Køge går nye veje

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ældrepleje: Køge går nye veje
Køge - 08. december 2018 kl. 13:55
Af Lars Andersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I oktober annoncerede Køge Kommune efter nyt plejepersonale til blandt andet det kommende nye genoptræningscenter ved stationen og de nye ældreboliger i Køge Nord.

Det er der for så vidt ikke noget specielt i, men annoncekampagnen er fulgt op af tilbud til ansøgerne, om at de dels i oktober kunne komme til åbent hus og se nærmere på deres måske kommende arbejdsplads og dels på onsdag den 12. december kan deltage i et informationsmøde og hære nærmere om de ledige stillinger.

En helt ny måde at gøre tingene på, der bunder i, at stort set alle kommuner har svært ved at få ansat det nødvendige plejepersonale.

- Det handler grundlæggende om ting, forklarer kommunens nye velfærdsdirektør Mette Olander.

- Dels så skal vi blive bedre i vores plejetilbud, så vores ældre medborgere langt oftere får besøg af den samme medarbejder fra hjemmeplejen, og dels så har vi rigtigt mange god ting at tilbyde i kommunen, som vores kommende medarbejdere kan få glæde af.

- Hele idéen med det her er, at få de jobsøgende til at tænke: Det lyder godt nok spændende - jeg kunne godt tænke mig at arbejde i Køge Kommune, siger hun.

- Og selvfølgelig at vi samtidig får de helt rigtige medarbejdere ansat i ældreplejen.

Under overskriften »slip fagligheden fri« har Køge Kommune igangsat en kampagne, der blandt andet skal vise, hvordan medarbejderne slipper deres faglighed fri i deres daglige arbejde.

Slipfaglighedenfri-kampagnen kommer til at leve på sociale medier og har sin egen side på Køge Kommunes hjemmeside - koege.dk/slipfaglighedenfri - hvor man kan læse meget mere.

- I FOA Køge ser vi frem til at følge med i, hvordan SOSU-assistenten og SOSU-hjælperen fremover selv kan være med til at undersøge, hvordan de får bedre plads til at bruge deres faglighed i deres daglige arbejde, siger Pia Rønn, der er formand for FOA i Køge.

. Vi glæder os til et fortsat godt og konstruktivt samarbejde med Køge Kommune og glæder os over, at den indsats, der nu sættes i gang, ligger godt i tråd med projektet »mere kerneopgave / mindre bureaukrati«, som Køge Kommune og FOA samarbejder omkring.

Køge Kommune søger som nævnt både SOSU-assistenter og SOSU-hjælpere til hjemmepleje og plejecentre, og de kommende medarbejdere inviteres derfor til informationsmøde om mulighederne for nyt job onsdag den 12. december kl. 15.30-17.00 på Møllebo, Nørre boulevard 101 i Køge.

Her vil teamledere fra hjemmeplejen og fra plejecentrene fortælle om ældreplejens arbejdspladser.

De potentielle ansøgere vil også have mulighed for at møde ledere og medarbejdere fra forskellige hjemmeplejegrupper og plejecentre, og der vil være mulighed for at aflevere CV og ansøgning på stedet.

Velfærdsdirektør Mette Olander vil også fortælle om visionerne på ældreområdet.

- Vi synes selv, at vi har meget at byde på i Køge Kommune som arbejdsplads, siger hun.

- Der er også mange ting vi gerne vil udvikle på og gøre bedre. Vi vil gerne udvikle organisationen sammen - ledere, medarbejdere og borgere. Vi har brug for faste medarbejdere, der kan og vil holde fast i den udvikling.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk