23. februar 2019
Den 1. juni bliver det muligt at tage toget fra Køge Nord Station. Dagen før bliver der holdt åbningsfest for den historiske jernbane samme sted. Foto: Torben Thorsø
Den 1. juni bliver det muligt at tage toget fra Køge Nord Station. Dagen før bliver der holdt åbningsfest for den historiske jernbane samme sted. Foto: Torben Thorsø
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Åbningsfest for den nye bane holdes i Køge Nord

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Åbningsfest for den nye bane holdes i Køge Nord
Opdateret 18. januar 2019 kl. 18:02
Køge - 18. januar 2019 kl. 13:11
Af Torben Thorsø
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Fredag den 31. maj bliver en festdag, for her er der officiel åbning af den nye højhastighedsbane København-Ringsted. En bane, der efterhånden har været undervejs i ganske mange år.

Det bliver blandt andet markeret med et tog fra Ringsted og et fra København, som vil mødes på den nye Køge Nord Station - her er kongehuset også inviteret, men det er endnu uvist, om de har taget imod invitationen.

Det ligger dog helt fast, at Banedanmark er ved at planlægge en åbningsfest for at markere den historiske åbning af den nye bane.

På det seneste møde i økonomiudvalget har Køge Byråd også netop diskuteret, hvordan Køge Kommune skal deltage i festlighederne, og hvor mange penge, der eventuelt skal sættes af til det. Der er dog ikke taget nogen beslutning endnu.

Den nye jernbane mellem de travle stationer i København og Ringsted gør også Køge til et vigtigt knudepunkt for trafikken på Sjælland - ikke mindst i kraft af visionen om, at den nye Køge Nord Station giver bilisterne en oplagt mulighed for at sætte bilen og fortsætte i tog mod hovedstaden.

Det er meningen, at togtrafikken til og fra Køge Nord Station skal begynde at køre fra den 1. juni.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk