21. august 2018
Den 74-årige gartner fik svedet håret og røg i lungerne, da han selv forsøgte at gå ind i det brændende drivhus for at slukke branden. Foto: Mathias Øgendahl
Den 74-årige gartner fik svedet håret og røg i lungerne, da han selv forsøgte at gå ind i det brændende drivhus for at slukke branden. Foto: Mathias Øgendahl
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 74-årig gartner forsøgte selv at slukke brand i drivhus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

74-årig gartner forsøgte selv at slukke brand i drivhus
Køge - 02. februar 2018 kl. 13:10
Af Katrine Wied
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det var datteren, der i nat opdagede, at der var noget galt i forældrenes drivhus på deres gartneri på Gartnervej i Vemmedrup.

arrow Læs også: Brand i gartneri gav kraftig røg

Den 49-årige kvinde bor på samme grund som sine forældre, der er i 70'erne.

- Datteren havde været oppe om natten og undrede sig over, at der ikke var lys ude i drivhuset og kunne også se en lille flamme. Hun fik vækket ejeren, hendes 74-årige far, hvorefter han iført morgenkåbe forsøgte, om han kunne komme ind i drivhuset for at slukke ilden, siger pressetalsmand Martin Bjerregaard fra Midt- og Vestsjællands Politi til DAGBLADET Køge.

Da brandvæsnet kom frem, blev de mødt af synet af den 74-årige mand, der havde fået brændt noget af håret, lige som han var helt sort i hovedet af sod.

Manden blev derfor bragt til skadestuen til observation for røgforgiftning, men ifølge politiet forventer sygehuset, at han kan udskrives i løbet af fredag formiddag.

Gartneriet indeholdt produktion af forårsblomster i flamingokasser, som udviklede sort røg under branden.

- Man kunne fornemme på dem, at det er hele forårets omsætning, der er røget sig en tur, siger Martin Bjerregaard.

Politiet ved endnu ikke, hvad årsagen til branden er. Det skal undersøges nærmere af eksperter i dag.

Politiet mistænker, at branden kan være opstået i en af de elektriske installationer.

- Samlet set tror vi, at det er en fejl, der har udløst det. Det kan være en fejl i el-installationerne eller en varmelampe, der er faldet ned i en flamingokasse. Vi har absolut ingen indikation på, at nogen er brudt ind og har startet branden. Men hvad det helt præcist er sket ved vi ikke endnu. Det er vores særligt brandkyndige afdeling taget ud i dag for at finde ud af, siger Martin Bjerregaard.

Det lykkedes brandvæsnet at få slukket branden omkring klokken 04.15 i morges. Det lykkedes også at isolere branden til det ene drivhus, så den ikke bredte sig til de andre drivhuse i gartneriet.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk