21. februar 2019
Kvinden hævdede, at hun var blevet både slået og sparket under det voldsomme overfald, men Retten i Roskilde fandt ikke hendes forklaring troværdig, og den 38-årige mand fra Borup blev frifundet for den del af anklagen. Modelfoto: Christian Mikkelsen
Kvinden hævdede, at hun var blevet både slået og sparket under det voldsomme overfald, men Retten i Roskilde fandt ikke hendes forklaring troværdig, og den 38-årige mand fra Borup blev frifundet for den del af anklagen. Modelfoto: Christian Mikkelsen
Foto: Foto: Mik
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 38-årig mand frifundet for vold - men dømt for trusler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

38-årig mand frifundet for vold - men dømt for trusler
Opdateret 08. februar 2019 kl. 18:52
Køge - 08. februar 2019 kl. 18:03
Af Lars Andersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Ifølge anklageskriftet skulle den tiltalte mand i marts måned 2018 have overfaldet en kvinde i en lejlighed på Krovænget i Borup.

Kvinden skulle både være blevet slået og sparket i hovedet og på kroppen, tiltalte skulle have løftet hende op fra gulvet med et tag på hals og kæber, rusket hende og kastet hende ned på gulvet, og hun skulle desuden have fået revet hele totter af sit hår ud.

Det voldsomme overfald skulle have resulteret i, at kvinden fik blå øjne, flere blå mærker på kroppen, en hævet kæbe og en hjernerystelse.

Den 38-årige mand fra Borup har nægtet sig skyldig i overfaldet.

Utroværdig forklaring

I domsudskriften fra Retten i Roskilde står der, at retten finder kvindens forklaring usammenhængende og utroværdig. Hun ringede ikke selv efter politiet, men har forklaret, at det håbede hun, naboerne ville.

Det gjorde de, men da politiet ankom til lejligheden, observerede betjentene, at der var pænt og ryddeligt og ingen tegn på vold eller slagsmål i lejligheden.

Betjentene har videre i retten forklaret, at kvinden, der havde røde mærker omkring øjnene, ikke ville anmelde noget overfald, og hun ville heller ikke have hjælp til at forlade lejligheden.

Tværtimod blev hun og sov i lejligheden sammen med tiltalte, og hun har forklaret i retten, og at hun havde fokus på at sove og passe sit arbejde næste dag.

Hertil bemærker dommeren og de to domsmænd, at klokken kun var godt 20 om aftenen, da politiet var til stede.

Kvinden søgte først læge en måned senere, hvor der intet var at bemærke, og hun anmeldte først overfaldet i maj måned sidste år.

Tiltalte har på sin side forklaret, at han er blevet stalket af kvinden.

Retten har herefter »fundet det betænkeligt at anse det for bevist - udover enhver rimelig tvivl - at tiltalte er skyldig i tiltalen. Tiltalte vil derfor være at frifinde«, står der i dommen.

Tendens til at true

Til gengæld blev den 38-årige dømt for to anklager om trusler, hvor han dels via emails og via beskeder på Facebook en dag i december 2017 har truet to forskellige kvinder.

Til den ene skrev han blandt andet »din mor og bror er færdig« og »din mor bliver kørt ned, når hun får forbi«, mens den anden kvinde blev truet med at få tæsk og få næsen trykket ind i hjernen.

Den 38-årige havde valgt at erkende begge forhold, og da han tidligere i både 2014, 2015 og 2017 er blevet idømt fængselsstraffe for trusler - senest en fængselsstraf på fem måneders ubetinget fængsel - valgte retten også denne gang at sende den truende mand fem måneder i fængsel.

Bliver ikke udvist

Anklageren havde desuden krævet den 38-årige mand, der er statsløs palæstinenser og har boet i Danmark siden han var fire år, udvist med et indrejseforbud på seks år.

Retten fandt imidlertid, at tiltaltes manglende tilknytning til et andet land og hans langvarige ophold i Danmark sammenholdt med omfanget af den kriminalitet, han blev dømt for - »kun« trusler og ikke vold - ikke ville kunne berette en ubetinget udvisning, så den 38-årige slap med at blive tildelt en advarsel i henhold til Udlændingeloven.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk