17. november 2019
Jens Wollesen   SJ-MEDIER
gallery icon

Se billedserie

Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Video og billeder: Så stråler den nye julebelysning i Køge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Video og billeder: Så stråler den nye julebelysning i Køge
Opdateret 01. november 2019 kl. 18:54
Køge Onsdag - 01. november 2019 kl. 18:05
Af Henrik Førby Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Nørregade var proppet med børn og voksne, da Køges nye julebelysning blev indviet fredag eftermiddag på slaget 17.

Formand for Køge Handel Søren Storgaard indrømmede en vis nervøsitet ved situationen efter at have besteget et lille stillads for at klippe den røde snor i cirka fire meters højde, men var dog klar til at hylde handelsbyen Køge for den indsats, der ligger bag den nye julebelysning.

- Kære Køge borgere, kære gæster, kære medlemmer af Køge Handel. Det er ingen hemmelighed, at detailhandlen har det hårddt i de her år. Men måske ikke helt så hårdt i Køge som mange andre steder. Det skyldes blandt andet Køge Handel, fastslog formanden.

Han forklarede, at den nye og i mange år ønskede og efterspurgte julebelysning er finansieret gennem indtægter fra de store bankospil i Ravnsborghallen med præmier fra Køge Handels medlemmer. Udgiften til de 50 guirlander med de 35280 lysende LED pærer er lige knap én million kroner og Søren Storgaard glædede sig over sammenholdet og opfordrede de forholdsvis få handelsdrivende i gaden, der endnu ikke er medlemmer af foreningen, til at blive det.

- Det er vores motto »Sammen er vi stærkest«, der har fået os derhen, hvor vi er i dag, konstaterede formanden.

Han håber naturligvis, at den nye belysning kan være med til at styrke Køges image som en stærk og hyggelig handelsby til gavn for medlemmerne.

- Vi har valgt at indvie julebelysningen den første november som en hilsen til resten af Sjælland om at komme og besøge Køge - sådan så vores medlemmer kan få endnu flere kunder i butikkerne, sagde han.

Efter nøje instruks fra aktivitetschef Katja Jensen blev der på slaget 17 talt ned fra 10, hvorefter Søren Storgaard klippede den røde snor, julelysene blev tændt og deltagerne forsynede sig med de 300 stykker gratis chokoladekage.

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / Køge Onsdag / LørdagsAvisen

Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 14.
BREAKING-nyheder udsendes efter behov
*påkrævet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk