20. oktober 2019
Cirka 50 mdelmmer af Køge Handel deltog i aftenens medlemsmøde på Odd Fellowgården. Foto: Thomas Olsen
gallery icon

Se billedserie

Cirka 50 mdelmmer af Køge Handel deltog i aftenens medlemsmøde på Odd Fellowgården. Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Udfordring: En levende handelsby i en digital tid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Udfordring: En levende handelsby i en digital tid
Opdateret 10. oktober 2019 kl. 13:45
Køge Onsdag - 10. oktober 2019 kl. 13:33
Af Henrik Førby Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Detailhandlens udfordringer og muligheder var det overordnede emne, da Køge Handel onsdag aften havde inviteret til medlemsmøde på Odd Fellowgården.

Formand for Køge Handel Søren Storgaard slog straks balancen mellem realiteter og idéudvikling an:

- Vi har både udfordringer og muligheder. Vi skal have flere folk gennem byen for at få kasseapparaterne fyldt op, sagde han i sin korte velkomst og overlod ordet til direktør for Rødovre Centret Jesper Andreasen. Han fortalte om sin opskrift på centrets store succes med ni millioner årlige kunder. En opskrift der blandt andet handler om det rette mix af ankerbutikker, udvalgsvarebutikker, specialbutikker, liberalt erhverv og spisesteder, gode parkeringsmuligheder, servicetilbud til kunderne og ensartede åbningstider.

- Vi scorer altid højt, når der måles på tilfredsheden med åbningstider, men vi er faktisk ikke nogen af dem, der har de længste åbningstider. Vi har åbent fra 10 til 19 på hverdage og 10 til 17 i weekenden, fortalte direktøren.

Pointen med at have liberale erhverv som tandlæger, apoteker, læge, sundhedsklinikker og advokater i centret er at sikre et kundeflow alle dage. Når kunderne skal til tandlæge, giver det også kunder i butikkerne.

- Vores tese er, at der er en synergi mellem forretningerne. Vi har kunder alle dage - også på en dødssyg tirsdag formiddag, forklarede Jesper Andreasen.

Han havde benyttet lejligheden til at se sig omkring i Køge bymidte og savnede bedre skiltning og flere aktivitetsmuligheder for børnefamilier.

- Der er ikke noget legeland i Køge - hvorfor egentlig ikke? Det kunne da være med til at holde på kunderne. Måden, vi kan konkurrere med nethandlen, er at give kunderne noget, de har brug for, men som nethandlen ikke kan give dem, pointerede direktøren.

Aftenens næste oplægsholder var Benjamin Phillip. Den bare 25 årige iværksætter har i Aalborg omsat sine erfaringer fra driften af webshops til etableringen af Danmarks første personaleløse butik. Ved hjælp af en app og elektronisk betaling lukker de 16- til 24-årige kunder sig selv ind i butikken, betaler og fjerner selv alarmen.

For nogle lyder det måske som en voldsomt teknologisk avanceret tilgang - men det er det ikke, forsikrede Benjamin Phillip, hvis eneste eksamensbevis er Folkeskolens Afgangseksamen for 9. klasse.

- Jeg har ikke opfundet den dybe tallerken - jeg har brugt de bedste ting fra online salget og kombineret det fysisk med dét, teknologien tillader - vi bruger teknologien til at lære en masse om kundeadfærd. Min store drøm er at lave tøjbranchens svar på en sodavandsautomat. Så man simpelthen kan trække en skjorte i automaten, fortalte han.

Køge Handel har indgået et samarbejde med det EU-støttede projekt Digital Ledelskultur, som derfor tilbyder medlemmerne af Køge Handel et kursusforløb over ti måneder til en specialpris. Dennis Wollbrink fra firmaet Lifestyle & Design Cluster gav en kort introdution til undervisningsforløbet, inden det var tid til workshop og ideudvikling blandt aftenens cirka 50 deltagende medlemmer. En hovedpointe er, at kurset afvikles i et tæt samspil mellem teori og personlig sparring omkring den praktiske hverdag og de digitale udfordringer i butikken.

- Det er simpelthen så vigtigt, at jeres fysiske butik hænger godt sammen med jeres fysiske butik, understregede han.

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / Køge Onsdag / LørdagsAvisen

Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 14.
BREAKING-nyheder udsendes efter behov
*påkrævet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk