16. oktober 2019
Løberne kan vælge mellem tre ruter på turen, som er tilpasset børn, nybegyndere og erfarne løbere. 

Foto: Torben Thorsøe.
Løberne kan vælge mellem tre ruter på turen, som er tilpasset børn, nybegyndere og erfarne løbere. Foto: Torben Thorsøe.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Strandløb på Revlen bliver dobbelt så stort

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Strandløb på Revlen bliver dobbelt så stort
Køge Onsdag - 13. august 2019 kl. 12:39
Af Alexandra Mollerup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der må i år være 200 deltagere til strandløbet på Revlen, som første gang fandt sted sidste år. Der måtte kun være 100 deltagere, men alle pladser blev fyldt ud.

Arrangørerne er derfor henrykte over at kunne invitere flere løbere med på den smukke tur.

- Sidste år fik vi fantastiske tilbagemeldinger, og alle løbere nød det hele, så det er fedt, at vi kan få endnu flere med i år, siger Jesper Dyreholt, som er ansvarlig for Kulturfuglens løb.

Løbet er arrangeret med tre forskellige ruter, så hele familien kan være med. Der er en rute for både børn, nybegyndere og erfarne løbere, så alle kan blive en smule udfordret på det løbeniveau, de er på. Strandløbet er ikke kun skaleret i antal deltagere, de har som noget nyt i år fået løbebutikken RUN4ALL med som sponsor, så alle deltagere får et gavekort med.

- Det giver lidt ekstra at have et samarbejde med en løbebutik, især når vi kan tilbyde alle løberne så fine præmier, siger Jesper Dyreholt.

Med kun en uge til, at startfløjten lyder, har de stadig cirka 100 pladser tilbage. Så selv om det primært er et lokalt løb for Køge Nord, håber de på at få både tilskuere og løbere fra hele kommunen, nu hvor løbet er blevet så meget større og derfor kan rumme det. Strandløbet på Revlen er frivilligt, men der er arrangeret en markedsplads foran Revlekiosken, som også er start og mål for selve løbet. Og så er der medaljer, diplomer og billeder fra ruten til alle løberne.

Strandløbet finder sted lørdag den 17. august klokken 10.00. De tre ruter er henholdvis 1,5, 4,5 og 8 kilometer lange.

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / Køge Onsdag / LørdagsAvisen

Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 14.
BREAKING-nyheder udsendes efter behov
*påkrævet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk