17. november 2019
Brødrene Dahl holder åbningsfest på Valdemars Haab 4 på tirsdag.
Brødrene Dahl holder åbningsfest på Valdemars Haab 4 på tirsdag.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Storgrossist åbner i nye klæder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Storgrossist åbner i nye klæder
Køge Onsdag - 17. oktober 2019 kl. 10:41
Af Henrik Førby Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der venter håndværkerne en helt ny butiksoplevelse, når de tirsdag den 22. oktober træder ind ad døren til Brødrene Dahl på Valdemars Haab 4 i Køge. Brødrene Dahl har haft adresse på stedet i en lang årrække og har et stort kundegrundlag blandt både de mindre og store håndværkere. Alligevel har moderselskabet, Saint-Gobain Distribution Denmark, valgt at investere i at renovere butikken og den tilhørende varegård.

- Opgraderingen indgår i en samlet plan for fornyelse af alle vores 53 butikker på landsplan. Vi er startet med de butikker, hvor det er mest rentabelt at renovere, og her er Køge med på toplisten, siger Instore projektleder i Brødrene Dahl, Thomas Neye der har stået for ombygningen af Brødrene Dahl i Køge og fortsætter:

- Vi vil gerne gøre det nemmere og hurtigere for kunderne at handle hos os og samtidig give dem en god butiksoplevelse. Vi kan se, at indkøbsmønstre fra privatsfæren smitter af, når håndværkerne handler som professionelle i vores butikker. Det vil vi gerne imødekomme. Derfor kigger vi meget på, hvad detailhandlen gør og drager nytte af deres tiltag, der hvor det giver mening i vores miljø, siger Thomas Neye.

Den nyrenoverede Brødrene Dahl-butik byder blandt andet på et nyt cafeområde med langbord og stole, hvor håndværkerne kan mødes. Mange håndværkere tilbringer arbejdsdagen alene og sætter pris på et mødested med ligesindede, og derfor har Brødrene Dahl gjort meget ud af netop dette område i butikken ligesom også toiletforholdene er opgraderet med ny sanitet. Butikken er også indrettet på en ny og mere logisk måde med bedre skiltning, og varegrupperne er samlet mere overskueligt. På udendørsarealet, hvor mange håndværkere læsser varer i de meget tidlige morgentimer, er der kommet ny, effektiv belysning.

Selvom butiksarealet er det samme, er der blevet plads til 700 nye varenumre i den nye butik. Mange varekategorier er blevet opgraderet herunder blandt andet Vand & Kloak, beklædning, maskinværktøj og fittings, og isolerede rørophæng er en helt ny varekategori på butikshylderne.

- Jeg glæder mig utrolig meget til at byde vores kunder velkommen, når vi holder åbningsfest den 22. oktober. Vi vil gerne være samlingspunkt for de lokale håndværkere og bidrage med services, som vores konkurrenter i området ikke kan. Med det større sortiment kan man komme og hente alt det, man har brug for og hurtigt være af sted i bilen igen, eller man kan tage en kop kaffe og få en sludder med kollegaer fra branchen, siger butikschef i Brødrene Dahl i Køge, Janne Lykke Pedersen.

Brødrene Dahl holder åbningsfest på Valdemars Haab 4 den 22. oktober fra klokken 7 til 13. Der er morgenmad for de morgenfriske og frokost med pølsevogn senere på dagen.

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / Køge Onsdag / LørdagsAvisen

Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 14.
BREAKING-nyheder udsendes efter behov
*påkrævet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk