6. august 2020
Jeg glæder mig så meget til at se og kramme mine venner og min familie, fortæller Cecilie Holst, der er elev på EUX Business på Køge Handelsskole. Foto: Køge Handelsskole
gallery icon

Se billedserie

Jeg glæder mig så meget til at se og kramme mine venner og min familie, fortæller Cecilie Holst, der er elev på EUX Business på Køge Handelsskole. Foto: Køge Handelsskole
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skoleliv med corona: Elever savner hverdag og kram

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skoleliv med corona: Elever savner hverdag og kram
Køge Onsdag - 31. marts 2020 kl. 15:29
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hverdagen er en helt anden under coronakrisen, og skoledagen er blevet online. Cecilie Holst og Frederikke Fischer er til dagligt klassekammerater i 2a på EUX Business på Køge Handelsskole, og de er begge ved at vænne sig til undervisning hjemmefra bag skærmen. De savner dog fysisk kontakt med venner, lærere og familie, men de oplever også gode sider ved fjernundervisning.

Cecilie Holst og Frederikke Fischer går begge i 2a på EUX Business på Køge Handelsskole, og de bliver EUX Business-studenter til sommer. Trods afsavn af den normale hverdag på skolen med fysisk kontakt, følger de deres normale skema hjemmefra.

- Skolen havde oplyst, at vi nok ville blive sendt hjem før den endelige nedlukning. Vores årgang var nemlig i gang med en stor eksamensopgave, som vi arbejdede med hjemmefra de første dage. Så vi har fra starten nogenlunde fulgt vores normale skema - bare online. Undervisningen starter nu med at vores lærer ringer os op i et gruppeopkald og hører om alle er med, så viser de fx powerpoint og fortæller om et emne, dernæst får vi en opgave, så lægger læreren på, vi arbejder videre med nogle spørgsmål - alene eller med andre over skærmen - læreren ringer os så op igen for at tale om vores svar på opgaven, fortæller Cecilie Holst fra bopælen i Strøby Egede.

Nye rutiner
Fjernundervisningen foregår i skole app'en Microsofts Teams, der er udviklet til fjernlæring og klassesamarbejde online. Eleverne er i forvejen vant til at modtage information fra lærerne som led i den normale undervisning i Teams, men det er nyt for dem at få dialogbaseret undervisning via gruppeopkald.

- I starten skulle vi lige vænne os til gruppeopkald, hvor vi fx ikke kan række hånden op, når vi vil svare eller har spørgsmål, men det er blevet nemmere med tiden. Vi "møder" på skærmen kl. 8.20, som vi plejer, og logger af kl. 14.25, når undervisningen slutter som på vores skema. Vores lærer beder os om at "like" et opslag undervejs, så de kan se om vi følger med. Vi holder pause og frokost som vi plejer, men blot alene hver for sig hjemme, fortæller Frederikke Fischer, der bor i Ølby.

Fordele ved fjernundervisning
- Jeg synes, at vi i klassen er gode til at kontakte hinanden over de sociale medier, men jeg savner at jeg lige kan smutte ned i KHS Cafe og tale med vennerne fra de andre klasser. Jeg savner også, at jeg ikke kan tale med lærerne fysisk, men det er fedt, at vi kan kontakte dem hele tiden, og de er hurtige til at svare. Det gode ved fjernundervisning er, at der nogle gange er mere ro til at koncentrere sig om det faglige, men det er lidt svært at skelne mellem fritid og skole, når man er hjemme hele dagen. Jeg glæder mig så meget til at se og kramme mine venner og min familie og at tage ud og opleve noget sammen med dem, fortæller Cecilie Holst, der ved siden af sin ungdomsuddannelse har travlt - også i disse specielle tider - med sit fritidsjob som kasseassistent i Netto.

- Jeg glæder mig bare til at få den normale hverdag op at køre og til at komme i skole igen, vi er jo snart færdige til sommer. I starten var det lidt grænseoverskridende med online undervisning, fordi vi ikke selv kan vælge hvornår vi rækker hånden op. I dag er det læreren, der vælger en til at svare, men nu ser jeg det faktisk som noget ret positivt, fordi vi selv overskrider nogle grænser i de fag, hvor vi ikke plejer at række hånden så meget op, og læreren lærer os også lidt bedre at kende på nogle af de mundtlige ting. Lærerne har også været gode til at kontakte os og spørge hvordan det går, her hvor vi har arbejdet med en stor eksamensopgave hjemmefra. Så jeg tror, at fjernundervisningen kan være med til, at vi lærer hinanden lidt bedre at kende, forklarer Frederikke Fischer, der i fritiden arbejder som lukkeansvarlig i Rema1000.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk