1. oktober 2020
Martin Paaske bruger sin følsomhed og intuition til at arbejde med klientens energi. Foto: Henrik Førby Jensen
gallery icon

Se billedserie

Martin Paaske bruger sin følsomhed og intuition til at arbejde med klientens energi. Foto: Henrik Førby Jensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sjælen.dk: En følsom behandler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sjælen.dk: En følsom behandler
Opdateret 14. august 2019 kl. 12:20
Køge Onsdag - 04. august 2019 kl. 13:18
Af Henrik Førby Jensen

Et møde med Marzcia Tezhau fik afgørende betydning for Matin Paaskes fremtid. Efter 14 år som køkkenchef, havde han taget en uddannelse som procesteknolog på Roskilde Erhvervsakademi - men skæbnen førte ham i en helt anden retning ved receptionen for det kendte danske medies nye bogudgivelse.

- Jeg har altid været fascineret af det overnaturlige, som i virkeligheden er det mest naturlige. Jeg spurgte, om hun ville signere min bog og Marzcia Techau så iskoldt på mig og sagde: - Jeg tror, du skal ned og deltage i nogle af mine kurser, fortæller han.

Det blev indledningen til en række kurser, som i dag er baggrunden for den vifte af tilbud, han udbyder i sin nye klinik Sjælen.dk i Torvebyen i Køge. Som clairvoyant medie og healer henvender han sig til et vidt spænd af mulige kunder.

- Mine klienter går lige fra folk, der føler sig lidt trætte til rockere, cuttere og mordere til incestofre, som han udtrykker det.

Uanset hvem han sidder over for som behandler, er hans tilgang altid baseret på hans egen følsomhed og intuition. Nogle synes, at alternativ behandling er en mystisk størrelse, som er svær at forstå. Den 39-årige Martin Paaske ser helt anderledes på det.

- Enhver kan lære at gøre dét, jeg gør. Det handler bare om at turde gå dybt nok ind i sig selv og blive venner med sig selv. Så får man overskuddet til at mærke andre mennesker, oplever han og giver et eksempel fra sin egen praksis: En 14-årig dreng havde ikke gået i skole i fire år, da hans mor hørte Martin Paaske holde et foredrag om »de særligt følsomme«. Efterfølgende kontaktede moderen ham og efter et halvt års behandlingsforløb, begyndte drengen igen at gå i skole og bestod til skolens store overraskelse folkeskolens afgangsprøve, forklarer den alternative behandler.

- Hvis der er for mange indtryk, lukker de introverte ned og går i fosterstilling. Han har ligget på min klinik med fråde ud af munden, fortæller han om behandlingsforløbet.

Hans tilgang er, at han føler sig ind på klientens energi og tager den som udgangspunkt for sin behandling, hvor han også lægger stor vægt på at arbejde i et tempo, der passer den enkelte patient.

- Jeg forstår børn og unge og hjælper dem med at forstå deres egne følelser. Når jeg healer børnene, er det ikke altid nødvendigt at tale om deres problem. Vi har allesammen lys og mørk energi. Det skal ikke forstås som positivt og negativt. Jeg går ind og forstærker den gode energi. Jeg taler med den rene energi og finder ud af, hvor problemet er, forklarer han.

I arbejdet er han meget bevidst om sammenhængen mellem kroppen og psyken - han forklarer, at han arbejder helhedsorienteret og ville ønske, at det etablere sundhedsvæsen i højere grad ville åbne sig for mere samarbejde med de alternative behandlere. Ren medicinsk behandling vil kun lægge et midlertidig låg på psykisk sygdom og lidelse, mener han. »Oprensningen« af psykiske traumer kan dog også være en hård proces, medgiver han.

- Vi skal udvide systemet. Jeg siger ikke, at healing og clairvoyance er det rigtige for alle, men det kan være det for nogle. Hjernen er en telefoncentral og intet andet. Den kan ikke skabe en selvstændig følelse, men den laver en masse ballade. Vores fysiske symptomer skyldes en ubalance i psyken. Hvis du ikke stiller dig ansigt til ansigt med problemerne, risikerer de at vokse, pointerer han.

For hans eget vedkommende var barndommen i frie rammer langt ude på landet i Sønderjylland sammen med sin søster og far nærmest den ideelle opvækst. Troede han. Mødet med Marzcia Tezhau og de efterfølgende kurser gjorde ham dog opmærksom på noget andet. Hans mor forlod mand og børn, da Martin Paaske blot var otte måneder gammel. Fraværet af moderlig omsorg har krævet et stort arbejde.

- Som mennesker har vi ikke så meget at skulle have sagt. Jeg tror ikke på tilfældigheder i livet. Når vi bliver født er vores bog skrevet og der er også en side med »the end«. Jeg har gået hele livet og følt mig forkert og har lært en masse om mig selv. I dag prøver jeg at smide så meget jord i kløften mellem den fysiske og den åndelige verden. Det handler bare om at turde at følge sin intuition. Det er ikke spor okkult, konstaterer han.

Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk