20. marts 2019
Det er et spektakulært syn, når højhastighedssliberen kommer kørende.
Det er et spektakulært syn, når højhastighedssliberen kommer kørende.
Foto: Peter Elmholt
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se højhastighedssliberen »sætte ild« til skinnerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se højhastighedssliberen »sætte ild« til skinnerne
Køge Onsdag - 13. marts 2019 kl. 10:17
Af Henrik Førby Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Både dele af det københavnske S-togsnet og Kystbanen får besøg af højhastighedssliberen, og der er både fart og fyrværkeri, når skinnerne bliver slebet af. Det sker på strækningen København - Køge i dagene 25.-26. marts og 26. til 27. marts, oplyser Banedanmark i en pressemedddelelse.

Højhastighedssliberen, eller High Speed Grinderen som den også hedder, finsliber skinnerne. De 384 slibesten fjerner bittesmå rifler og bølger og forebygger, at nye opstår.

Modsat de øvrige specialtog, der sliber, fræser og høvler skinnerne, så har High Speed Grinderen en arbejdshastighed på mellem 50 og 80 km/t. Det betyder, at den kan klare lange stræk på en nat og køre samtidig med, at der er anden trafik på banen.

- Det støver, og der står gnister fra banen, når højhastighedssliberen arbejder. Det ser derfor både voldsomt og smukt ud, når den arbejder,« siger Pernille Skovrup, vedligeholdelsesleder i Banedanmark.

Hver dag kører der over 3000 tog på det danske jernbanenet, og det slider på skinnerne. Skinneslibningen er derfor et vigtigt led i Banedanmarks vedligeholdelsesstrategi, og Banedanmark lejer en række forskellige slibetog til at vedligeholde skinnerne.

- Det meste af jernbanenettet bliver hvert forår gennemkørt med målevogn for at finde overfladerevner og indre revner i skinner. Målingerne er så med til at danne baggrund for de forskellige slibetogs køreplan, siger Pernille Skovrup.

I dagtimerne holder højhastighedssliberen parkeret på Københavns godsbane.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk