16. september 2019
Formand for Rishøj IC Bjørn Jørgensen overrakte pokal og blomster til Årets leder Gunde Jensen (tv). Foto: Jim Rasmussen.
Formand for Rishøj IC Bjørn Jørgensen overrakte pokal og blomster til Årets leder Gunde Jensen (tv). Foto: Jim Rasmussen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rishøj IC kårede Årets Leder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rishøj IC kårede Årets Leder
Køge Onsdag - 15. april 2019 kl. 08:56
Af Henrik Førby Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

På Rishøj ICs repræsentantskabsmøde for nylig blev årets leder kåret. Valget faldt på Gunde Jensen fra Skensved IF Bordtennisafdeling. I 2013 genindtrådte Gunde i bordtennisbestyrelsen, hvor han siden har udfyldt funktioner som »lokalområde ansvarlig« og næstformand, men har også varetaget opgaven som bordtennisafdelingens repræsentant i Skensved IFs hovedbestyrelse.

I hovedbestyrelsen har arbejdet været en deltagelse af koordinering afdelingerne imellem af praktiske opgaver som haltider, depotplads, omdeling af Kvartetten, loppemarked, deltagelse i cafeteriaarbejde, kontakt til kommunen mm.

Da idrætsforeningen i 2013 stod uden omdeler af idrætsforenings blad Kvartetten påtog Gunde sig den opgave for siden at udarbejde omdelingsruter og knytte personer til disse; varetog selv nogle omdelingsruter og sørgede altid for omdeling på ruter, hvor omdelingen af en eller anden grund kiksede. I 2013 stod idrætsforeningen også uden repræsentant i udvalget for Rishøjhallens Loppemarked. Den opgave påtog Gunde Jensen sig også og han har her medvirket til en omlægning og tilpasning til mindre aktiv hjælp fra idrætforeningernes medlemmer. Desuden har han aktivt medvirket ved salg og indsamling af effekter. Omlægningen har betydet, at det har været muligt, at vedligeholde en årlig udlodning af støttekroner til sporten i Skensved IF og Rishøj IF. Det er af stor betydning for Skensved IF, at Skensvedhallens cafeteria er i live. Her bidrager Gunde Jensen ved at repræsentere bordtennisafdelingen i Cafeteria-udvalget og medvirker her også af og til med det praktiske arbejde.

Af stor betydning både for SIF og specielt for bordtennisafdelingen er de projekter og tilhørende fondsansøgninger, som Gunde Jensen har søsat. I forbindelse med arbejdet i hovedbestyrelsen sørgede den engagerede leder for, at bordtennisafdelingen fik tid i Skensvedhallen og via projektet »Etablering af bordtennis i den nye Skensvedhal" skaffe økonomi (donation fra Rishøjhallens Venner og Nordea Fonden) til indkøb af borde med tilbehør.

I 2015 opstartede Gunde endnu et projekt: »Bordtennistøj og lokalområdet« med det formål at bordtennisafdelingen skulle promovere lokalområdet og optræde i ens spilletøj. Med støtte fra fem virksomheder, RV og lidt egenbetaling lykkedes projektet.

I efteråret 2016 var Gunde Primus Motor i et skolebordtennisprojekt. 100 elever fra Højelse skole fordelt på fem klasser deltog. For hver klasse blev det til to timers undervisning i bordtennis. Gunde Jensen selv samt tre andre medlemmer fra bordtennisafdelingen virkede som undervisere.

I 2017 etablerede Gunde Jensen endnu et projekt: »Kapacitetsudvidelse og udskiftning af nedslidt materiel«, der fik støtte af Køge kommunes Udviklingspulje, Nordea Fonden og RV. Således at det nu var muligt at afholde arrangementer på 16 borde og bordtennisafdelingen var i foråret 2018 vært ved en DBTU samling for veteran divisionskampe. I en periode på tre år (2014-2017) virkede Gunde Jensen også som ungdomstræner, da der var brug for det

Gunde Jensens seneste projekt er »60+ bordtennis« i Skensved. Projektet henvender sig til folk over 60 år, der ikke har spillet bordtennis tidligere eller for længe siden, og opfordrer til at bruge bordtennis som motionsform. Et åbent hus arrangement med støtte fra DBTU/DGI i efteråret 2018 startede projektet. Det er senere fulgt op af to 60+ stævner i Skensvedhallen. En fast træningsdag for 60+ er etableret på Højelse skole, med kaffe/kage pause/er og med Gunde Jensen som træner. Der arbejdes fortsat på at tiltrække flere nybegyndere.

Årets Idrætsleder har også været primus motor i bordtennisafdelingens deltagelse i lokale arrangementer som for eksempel »Skensved Dejligst« i 2018, »Danmark Dejligst« i 2016, »Skensveds Byfest« i 2014 m.fl.

Gunde Jensen har igennem en årrække skrevet og indsendt artikler løbende om bordtennis til lokalaviser og til Skensved IFs eget blad »Kvartetten« og de seneste fem år også om Rishøjhallens loppemarked. Gunde Jensen modtog i 1998 Kvartetten-pokalen for mange velskrevne artikler til Kvartetten.

I en alder af 71 år er han stadig aktiv som bordtennis turneringsspiller og deltager blandt andet ved større arrangementer som DM, EM og VM for veteraner.

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / Køge Onsdag / LørdagsAvisen

Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 14.
BREAKING-nyheder udsendes efter behov
*påkrævet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk