20. marts 2019
Pia Rasmussen (th) blev hyldet på scenen af alle medarbejderne.
gallery icon

Se billedserie

Pia Rasmussen (th) blev hyldet på scenen af alle medarbejderne.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Optiker fra Køge stjal rampelyset

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Optiker fra Køge stjal rampelyset
Køge Onsdag - 14. marts 2019 kl. 11:19
Af Henrik Førby Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Pia Rasmussen fra Louis Nielsen i Køge blev hyldet på scenen for kundeservice udover det sædvanlige, da optikerkæden holdt sit store seminar for alle medarbejdere

Pia Rasmussen (yderst til højre) fra Louis Nielsen i Køge på scenen til Louis Nielsens store seminar, hvor hun blev hyldet af adm. direktør Mads Nygaard.

Optiker Pia Rasmussen fra Louis Nielsen i Køge stjal rampelyset, da optikerkæden afholdt sit årlige seminar for samtlige medarbejdere. Pia Rasmussen blev hyldet for sin kundeservice i særklasse og kom på scenen til seminaret, og hun blev interviewet af Louis Nielsens adm. direktør, Mads Nygaard, som gav hende stor ros.

- Det er kundeservice, som den du udretter, der får kunderne til at besøge Louis Nielsen. Det er så flot, fortalte han Pia Rasmussen foran alle Louis Nielsens medarbejdere.

Pia Rasmussen blev hyldet for at gå et ekstra skridt for kunderne. Bl.a. fremhævede Mads Nygaard, at hun ofte kører ud med nye briller til kunder, der ikke selv kan komme til butikken.

- Du tager ud til kunderne, der ikke selv kan komme i butikken. Det er flot kundeservice, fortalte Mads Nygaard.

Han fremhævede også Pia Rasmussens indsats på det lokale plejehjem, som hun besøgte i sin frokostpause, hvor hun udleverede briller og tilrettede briller hos plejehjemmets beboere.

Chefoptiker og partner hos Louis Nielsen i Køge, Jesper Eghøje er stolt over Pia Rasmussen, som fortjent blev hyldet, fortæller han.

- Det er ganske enkelt flot og det, vi gerne vil her i butikken i Køge. Pia går et ekstra skridt for kunderne, og de bliver så glade for det. Det var fantastisk at se, at hun blev hyldet fra scenen, fortæller Jesper Eghøje.

Pia Rasmussen selv har været ansat i butikken i 10 år, og for hende, er det naturligt at gå ekstra langt for kunderne.

- Jeg tænker faktisk ikke så meget over det. Det betyder meget for mig, at kunderne får den bedste oplevelse, og de kunder der ikke kan komme til os, skal selvfølgelig ikke snydes. De fortjener også nye briller, fortæller hun.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk