23. september 2020
- Man har ikke travlt her og der er højt til loftet i en sound, der klinger både af tidens syrede indierock, som man for eksempel hører den hos The War on Drugs og af ny-folkemusikken, her og der med et ekko af skæv visesang, lyder beskrivelsen af Signe Svendsens soniske univers.
- Man har ikke travlt her og der er højt til loftet i en sound, der klinger både af tidens syrede indierock, som man for eksempel hører den hos The War on Drugs og af ny-folkemusikken, her og der med et ekko af skæv visesang, lyder beskrivelsen af Signe Svendsens soniske univers.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Oplev Signe Svendsen med nyt album

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Oplev Signe Svendsen med nyt album
Køge Onsdag - 20. januar 2020 kl. 17:44
Af Henrik Førby Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

»Signe Svendsen udgiver sit fjerde album »Det Forlyder«, og nu kan hemmeligheden vist ikke bevares længere for det helt store publikum: Den fynske sangskriver synger med sit eget næb og med en så personlig, poetisk sprogtone, der gør hende til en sjælden fugl blandt sangskrivere«, lyder omtalen i pressemeddelelsen forud for den kommende danmarksturné. Turnéen når tirsdag den 4. februar Theilgaards i Køge.

Omtalen fortsætter:
»Uden at have leflet for noget eller nogen har hun album for album lagt alen af personlighed til, og som hun fremstår på »Det Forlyder«, har hun nu kreeret sin egen niche i dansk musik.

På sin særligt lyriske facon løfter hun sløret for voksenlivets længsler og trængsler og tilføjer noget så sjældent som en anelsesfuldhed til sangskrivningen, myldrende fuld af finesse og nuancer.

Hun har fortsat sit samarbejde med producer Lars Skjærbæk, som i en mere sart og fintmasket version her trækker på sine erfaringer med »tilstands-rock« fra sin tid som frontmand i Boat Man Love. Man har ikke travlt her, og der er højt til loftet i en sound, der klinger både af tidens syrede indierock, som man for eksempel hører den hos The War on Drugs, og af ny-folkemusikken, her og der med et ekko af skæv visesang.

Albummet rammer gaden 31. januar, og allerede i februar turnerer Signe Svendsen Danmark rundt med sit band; Troels Skjærbæk (bas), Lars Skjærbæk (guitar) og Mads Andersen (trommer).

Signe Svendsen har udgivet tre albums og turnerer både solo på scenen og med band. Hendes sang »Hjemløse Hjerter« fra 2013 er optaget i den nyeste udgave af Arbejdernes Sangbog og hun været nomineret til en DMA Folk for årets sangskriver. Hun har i 2018 oprettet eget label og udgiver selv »Det Forlyder««.

Har debatten om sexisme taget overhånd?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk