27. juni 2019
Den ekstraordinære udsigt og muligheden for at komme ind i bygningen har givet et godt skub til projektsalget. Foto: Henrik Førby Jensen
gallery icon

Se billedserie

Den ekstraordinære udsigt og muligheden for at komme ind i bygningen har givet et godt skub til projektsalget. Foto: Henrik Førby Jensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nyt vartegn med suveræn havudsigt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nyt vartegn med suveræn havudsigt
Opdateret 24. maj 2019 kl. 11:06
Køge Onsdag - 24. maj 2019 kl. 11:02
Af Henrik Førby Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Begejstringen var til at få øje på hos indehaver af Danbolig Køge Søren Lauritsen, da alle interesserede torsdag eftermiddag var inviteret til rejsegilde og åben byggeplads på Strandterasserne på Søndre Havn - et boligkompleks med 54 individuelt indrettede lejligheder med fri panoramaudsigt ud over Køge Bugt.

Salget af lejlighederne gik i gang for et halvt års tid siden og Søren Lauritzen lagde ikke skjul på, at potentielle køberes mulighed for selv at nyde udsigten har givet et godt skub til salget af lejligheder i byggeriet, der i salgsmaterialet beskrives som »et arkitektonisk vartegn« og »en slags moderne fortolkning af de gamle badehoteller langs de danske kystlinjer«.

Danske Cobe Architects har tegnet Strandterasserne med en vision om at trække stranden ind i byggeriet gennem valg byggemateriale, udformning af huset og de 2,5 meter høje vinduer, der tillader lyset at strømme ind og igennem lejlighederne, hvoraf de fleste er forsynet med en altan eller terrasse.

Søren Jagd Lauritsen er overbevist om, at byggeriet vil blive prisbelønnet for sin unikke karakter. Når man kommer kørende ad Strandvejen fra Strøby Egede lyser det som et nyt vartegn ved Køges kyst beklædt med sandfarvede kakler, påpegede han ved dagens solbeskinnede præsentation.

- Det mest fantastiske er, at du har en bygning, der går ud i stranden. Du får rigtig meget lys og der er nogle rigtig gode altaner. Her er du sikret din udsigt, for der må ikke bygges noget foran - endelig noget byggeri med havudsigt i Køge. Det har vi ikke for meget af, mente Søren Jagd Lauritsen.

De 54 boliger er alle forskellige og er fra 63 til 171 kvadratmeter. Prismæssigt fra 2.400.000 til 9.000.000 kroner. Dertil kommer et muligt tilkøb af parkeringsplads - en éngangsinvestering på 250.000 kroner. Afvejningen af pris overfor arkitektur, natur og den fantastiske udsigt over Køge Bugt, byen og skoven var til drøftelse og overvejelse hos ægteparret Susanne Ejlerskov og Knud Hansen. En beslutning ligger dog et stykke ude i fremtiden.

- Jeg kan godt lide arkitekturen - det bliver rigtig godt. Og der er jo en rigtig god udsigt. Og jeg kan godt lide at få noget indsigt under opbygningen - vi har også været ovre for at høre om Fællesbyg, fortalte Susanne Ejlerskov.

- Vi har boet på en stor gård i Lille Skensved i 50 år med alle de pligter, der hører til. Nu vil vi i lejlighed, men jeg synes, det er lidt dyrt, mente Knud Hansen.

- Vi har tid nok til at vente, til byggeriet er færdigt, tilføjede hans kone.

For bygherren Aberdeen Standard Investments har projekteringen langt fra været en standard opleve, fortalte projektleder Michael Schumall. Arkitekternes visioner om at skabe en klit-agtig bygning, der rejser sig i strandlandskabet og trækker stranden med sig ind i gården i den u-formede struktur omgivet af 54 individuelt indrettede lejligheder har betydet, at hver eneste lejlighed har skulle projekteres forfra. Her er ingen standardløsninger og arbejdet har pågået meget længere end ved et almindeligt byggeri, fortalte projektchefen.

- Det er forløbet fint, men der er selvfølgelig altid udfordringer med så specielt et byggeri. Jeg har været med et halvt år længere end jeg normalt ville være. Vi har projekteret om og om igen. Det er hårdt arbejde. Vi lukkede først bøgerne i tirsdags og sagde: »Nu projekterer vi ikke mere«. Det er spændende at være med så langt frem i projektfasen. Vi skal være færdige til december, fortalte projektchefen, der ser Standterasserne som et visionært byggeri.

- Der er ikke to lejligheder, der er ens og Cobi Architects har virkelig tænkt anderledes. Beboerne får virkelig noget unikt, mente han.

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / Køge Onsdag / LørdagsAvisen

Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 14.
BREAKING-nyheder udsendes efter behov
*påkrævet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk