26. oktober 2020
Flemming Ramø har taget fat på en grundig oprydning hos Kvickly i Vestergade. Foto: Henrik Førby Jensen
gallery icon

Se billedserie

Flemming Ramø har taget fat på en grundig oprydning hos Kvickly i Vestergade. Foto: Henrik Førby Jensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny varehuschef varsler nye tider i Kvickly

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny varehuschef varsler nye tider i Kvickly
Køge Onsdag - 30. januar 2020 kl. 18:03
Af AF HENRIK FØRBY JENSEN

I efteråret tiltrådte den 53-årige Flemming Ramø stillingen som varehuschef for Kvickly i Køge og den tidligere officer og varehuschef i Føtex er godt i gang med at sætte sit præg på forretningen i Vestergade.

- Jeg kan få ting til at ske. Jeg kan eksekvere. Det var også dét, jeg var kendt for hos Dansk Supermarked, fastslår han med et lodret håndkantslag gennem luften.

Den mest revolutionerende nyhed er, at kunderne hos Kvickly fra fredag den 14. februar kan bestille deres varer online til afhentning i butikken eller levering på adressen. Oplæringen af personalet har været i gang et stykke tid.

- Hvis man bestiller varerne inden klokken 11, pakker vi dem, så de er klar til afhentning i butikken. Det kalder vi »bestil og afhent«. Bestiller man inden klokken 24, leverer vi varerne på adressen. De indsatte i Køge Arrest er allerede kunder hos os på den måde. De får simpelthen en liste at vælge ud fra, forklarer varehuschefen.

Ny ledelse
Han er uddannet i hæren, men besluttede at skifte spor til en civil karriere i stedet for at tage hul på kaptajnsuddannelse. Derefter fulgte en årrække hos Dansk Supermarked og en chefstilling hos Sportmaster. En solid erfaring - og han er ikke i tvivl om opgaven i Køge.

- Jeg har skiftet en stor del af ledelsesgruppen ud. Butikken her i Vestergade har ikke leveret på det niveau, man har forventninger om. Det er jeg kommet for at lave om på og jeg har brug for medarbejdere, der er motiverede for at trække i den rigtige retning. Hvis man ikke er glad for sit arbejde hos Kvickly, skal man finde sig et andet job. Jeg vil have flere medarbejdere på gulvet og de skal være glade for at hjælpe kunderne - vi er simpelthen ikke serviceminded nok! fastslår Flemming Ramø. Han tilføjer, at ingen er blevet fyret - der er udelukkende tale om omplaceringer af de udskiftede medarbejdere.

En stor oprydning
Helt konkret har den nye varehuschef taget fat på en fysisk oprydning i butikken for at skabe et klarere overblik og en bedre indkøbsoplevelse. Der bliver mere plads til kunderne og deres indkøbsvogne og færre såkaldte »prutter« - små varegrupper, der typisk placeres på hyldehjørner i butikkerne. Desuden er der flyttet rundt i kasseområdet hvor kasse 1 og kiosken er slået sammen for at frigøre medarbejdere til at være til rådighed for på gulvet. Der er indført faste morgenrutiner, så huller på hylderne fyldes op, varerne står pænt og datovarer fjernes. Overskydende varer afleveres hver aften klokken 20.45 til organisationen »Stop Madspild«. Flemming Ramø har også blik for bæredygtighed.

- Vi gør det ikke kun juleaften og nytårsaften - vi skal være bæredygtige og kunderne er mine gæster. De skal føle sig velkomne. Vi er startet på en oprydning i den helt store stil - der skal være mere struktur i tingene. Vi er ikke i mål endnu, men vi er i gang med den proces. Det gælder også på lageret. Vi tog simpelthen ikke nye produkter ind, før vi havde ryddet op, lyder det med overbevisning.

Nemt, lækkert og økologisk.
Også i vareudbuddet varsler Flemming Ramø masser af fornyelse. I sidste uge indtog BrødCOOPerativet butikken med et koncept, der giver helt friske og nye brød til kunderne hver dag.

- Det er svært at beskrive, men BrødCOOPerativet leverer vanvittigt lækre brød, der er anderledes end andre brød, mener Flemming Ramø. Det bages i en kombineret Micro, Fugt og varmluft ovn på under et minut. Pt mest fastfood, men vi arbejder også på sunde alternativer, siger han og fortsætter ivrigt:

- Frugt og grønt bliver vigtigere og vigtigere i vores madkultur, derfor har vi indført at vi altid har den økologiske udgave og helst i Änglemark samt »smag forskellen« på hylderne. Vores indgangsparti er altid fyldt med grønt og masser af friske blomster. Det skal være lækkert at besøge os, fastslår han.

En opgradering af butikkens delikatesse og slagterafdeling er også en høj prioritet. Flemming Ramø har store forventninger til salg af »convenience« retter. Lækre retter, som ikke kræver anden forberedelse end 20 minutter i ovnen hjemme i privaten.

- Convenience eksploderer i de her år. Det bliver større og større og lækrere og lækrere. Vi ved jo godt, at for meget pizza ikke er godt for os, men folk vil gerne have hurtig og lækker mad. Jeg har hentet en dygtig slagtermester til butikken og vi har jo Slagter Olsen, der er kendt i hele byen, fortæller han.

- Jeg leder i øjeblikket efter de rigtige til vores delikatesse - her ligger der også en stor rejse for os. Vi kommer til at udvide sortimentet kraftigt.

Ambitionerne er også tårnhøje når det gælder udbuddet af vin. Flemming Ramø er godt klar over, at konkurrencen er særdeles skarp i Køge på det område, men han er klar til »kamp«.

- Vi har et kæmpe bagland og kan tilbyde kvalitetsvin til de bedste priser. Kvickly vil være det foretrukne mad- og vinhus i Køge.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk