15. august 2018
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny aktivitetschef hos Køge Handel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny aktivitetschef hos Køge Handel
Køge Onsdag - 10. august 2018 kl. 16:06
Af Henrik førby Jenen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Katja Lykke Friis Jensen tiltræder den 15. august 2018 som ny aktivitetschef i Køge Handel.

Hun er 32 år, bosiddende i Køge og kommer fra en stilling som Partnerudviklingskonsulent i fordels- og rabatordningen LO Plus A/S. Som aktivitetschef for Køge Handel skal hun varetage Foreningens aktiviteter samt kommunikation med medlemmerne.

Katja Lykke Friis Jensen er udlært i Folketingets Administration og har siden arbejdet med salg og markedsføring som både sælger, Partneransvarlig og senest som Partnerudviklingskonsulent med ansvar for LO Plus' samarbejdspartnere og medlemsevents. De seneste par år har hun arbejdet meget med at opbygge events fra bunden.

Som ny aktivitetschef skal Katja Lykke Friis Jensen arbejde videre mod, at Køge by markerer sig handelsmæssigt på egen hånd og i samarbejde med Foreningens samarbejdspartnere og interessenter. Derudover er det fortsat et mål, at Køge fastholder sin status som en af Danmarks bedste handelsbyer og aktivitetschefen skal, udover kommunikationen med medlemmerne, også stå for branding af Køgekortet og Køge Handels gavekort.

Køge er inde i en rivende udvikling, og Køge Handel samt Foreningens over 200 medlemmer, udgør en kerne i både befolkningsfremgangen og turismen i Køge. Derfor er et af de store fokusområder for de erhvervsdrivende, at fastholde det lokale handelsliv i konkurrencen mod internethandlen, samt forbedre forholdene for de handlende blandt andet ved at optimere parkeringsforholdene.

- Vi glæder os meget til samarbejdet med Katja, og er overbeviste om, at hun med sin markedsførings- og salgsbaggrund, samt erfaring indenfor medlemsevents og aktiviteter, kan bidrage konstruktivt til den fortsatte positive udvikling af Køge Handel og vores aktiviteter, udtaler Køge Handels formand Søren Storgaard i en pressemeddelelse.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk