7. maj 2021
Morten Kjerumgaard Reumert har allieret sig med sanger og guitarist Frederik Schnoor, bassist Torben Guldager og trommeslager Rune Rene Hansen.
Morten Kjerumgaard Reumert har allieret sig med sanger og guitarist Frederik Schnoor, bassist Torben Guldager og trommeslager Rune Rene Hansen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Legendarisk bluesband genopstår ved Bygningens Dag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Legendarisk bluesband genopstår ved Bygningens Dag
Køge Onsdag - 29. juli 2019 kl. 10:26
Af Henrik Førby Jensen

Musikforeningen Bygningen præsenterer traditionen tro efterårets program i Hugo's gård lørdag den 10. august fra klokken 12.00 - denne gang med et klassisk navn fra den danske bluesscene på programmet.

Bygningens bestyrelse og frivillige medarbejdere vil være tilstede under koncerten, for at fortælle om Musikforeningen og efterårets koncerter og shows, samt for at hverve medlemmer til foreningen.

Igen i år vil der blandt alle der melder sig ind på dagen, blive trukket lod om en V.I.P. billet for to personer til alle efteråret koncerter og shows.

I år vil der være den legendariske danske bluesrockgruppe Beefeaters, der vil spille gården op.

Bandet fik i november 2017 genudgivet deres debutalbum på Universal Music. I sentresserne var bandet toneangivende på den danske rockscene sammen med navne som Young Flowers, Steppeulvene og Poul Dissing. Anført af Peter Thorup og organisten Morten Kjerumgaard Reumert var gruppen i 1967 det førende danske undergrundsorkester med tilhørende lysshow. De spillede support for navne som Jimi Hendrix og Pink Floyd.

Nu genopstår bandet for en tid med bandets originale organist og eneste gennemgående medlem Morten Kjerumgaard Reumert bag roret. Han har allieret sig med sanger og guitarist Frederik Schnoor (Freddy and the Phantoms) , bassist Torben Guldager (Wrong Side Of Vegas/Peppermint B ) og trommeslager Rune Rene Hansen ( Sorte Fugle /Freddy and the Phantoms).

Beefeaters anno 2019 vil spille en række koncerter med udgangspunkt i musik fra Beefeaters to legendariske studiealbum »Beefeaters« og »Meet You There«.

Morten Kjerumgaard Reumert udtaler:

- I 1971 sagde jeg definitivt farvel til den danske rockscene og det store publikum der holdt af Beefeaters. Jeg lovede mig selv, at kom der en dag en mulighed, hvor jeg kunne genoptage det musikalske udtryk Beefeaters havde sidst i 60erne ville jeg gribe den. Det kan jeg nu takket være disse tre fantastiske unge musikere.

Koncertgen i Hugos gård, afvikles i samarbejde med Hugo's - og der er gratis adgang.

Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk