15. november 2019
Sara Blædel er fire gange kåret som danskernes yndlingsforfatter og hendes bøger er solgt i to en halv million eksemplarer. Foto: Lea Kaner
Sara Blædel er fire gange kåret som danskernes yndlingsforfatter og hendes bøger er solgt i to en halv million eksemplarer. Foto: Lea Kaner
Foto: les kaner
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Krimidronning signerer bøger hos Bog&Ide

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Krimidronning signerer bøger hos Bog&Ide
Køge Onsdag - 07. november 2019 kl. 10:28
Af Henrik Førby Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En af de største stjerner på den danske krimihimmel gæster Køge, når Sara Blædel signerer sit nyeste værk »Pigen under træet« hos Bog & Ide i Nørregade lørdag den 23. november klokken 14 til 15.

Sara Blædels bøger er solgt i to en halv millioner eksemplarer, fire gange er hun kåret som danskernes yndlingsforfatter og hendes bøger er under udgivelse i 38 lande - betegnelsen »krimidronning« er således helt på sin plads.

Det stod dog ikke skrevet, at hun skulle blive en af Danmarks mest succesrige forfattere - også selvom hendes far er den Cavling-pris belønnede journalist Leif Blædel. Som ordblind havde hun ingen forestilling om, at hun skulle gøre karriere inden for »skrivebranchen og valgte til en start at uddanne sig til tjener, siden hen til reprokopist. Hun kunne dog ikke tåle de stoffer, der arbejdes med i trykkeribranchen og blev alvorligt syg. Faktisk var hun på kanten af en invalidepension, men besluttede sig for, at det bare ikke kunne være rigtigt.

På trods af ordblindheden begyndte hun ikke desto mindre at arbejde som journalist og startede også krimiforlaget Sara B. på et tidspunkt, hvor krimier slet ikke var »på mode«.

Langsomt modnedes tanken om selv at skrive en krimi, og en dag dukkede Louise Rick op i Saras hoved og nægtede at gå igen. Til sidst var Sara nødt til at begynde at skrive, fordi Louise blev ved at banke på.

Sara Blædel debuterede i 2004 med »Grønt støv« - den første bog i serien om kriminalassistent Louise Rick.

Allerede næste bind, »Kald mig Prinsesse«, slog for alvor Sara Blædels navn fast som en af Danmarks førende krimiforfattere, og efterhånden som de følgende bøger er udkommet, er hun fire gange af læserne blevet kåret som danskernes yndlingsforfatter - i dag kendt som Martha-prisen.

For det foreløbig sidste bind i serien modtog hun i 2014 den prestigefyldte forfatterpris De Gyldne Laurbær, og hendes bøger er alene i Den tredje søster er sidste bind i en trilogi om bedemandsdatteren Ilka, der rejser til USA, hvor hun har arvet en bedemandsforretning efter sin far. De tidligere bind i trilogien er Bedemandens datter og Ilkas arv.

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / Køge Onsdag / LørdagsAvisen

Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 14.
BREAKING-nyheder udsendes efter behov
*påkrævet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk