26. september 2018
Henning Carlsen forklarer, mens eleverne i smedeværkstedet lytter.
gallery icon

Se billedserie

Henning Carlsen forklarer, mens eleverne i smedeværkstedet lytter.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: I vand til knæene på Torvet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I vand til knæene på Torvet
Køge Onsdag - 20. marts 2018 kl. 18:05
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Henning Carlsen - kendt af mangen en køgeborger som tidligere ejer af Henning Carlsen VVS - har også en kunstnerisk side som maler. Han springer nu ud som skulptør og det første værk - »Bare« Kuber« - indvies på Torvet fredag den 23. marts klokken 10.30.

Der har været særligt travlt på Produktionshøjskolen den sidste tid - som sædvanligt er årets påskekunst produceret på Klemmenstrupgård. 500 kg jern er blevet til tre søjler af »Bare« Kuber«, som placeres i et kar med et 8.000 liters springvand. Påskeliljer og et svævende æg byder påsken og foråret velkommen. Herudover har de tre tidligere påskekunstværker været en tur til eftersyn, inden de placeres rundt om i kommunen.

- Der har været rigtig travlt på smedeværkstedet i forbindelse med årets påskeprojekt, som har budt på en anderledes opgave. Eleverne har selv styret processen - skåret jern, samlet, justeret i forhold til hældning osv. Det har været en virkelig god og lærerig proces for eleverne, blandt andet i forhold til at planlægge og overholde en deadline i forbindelse med et projekt, siger Claus Petersen, én af de to smedelærere på Klemmenstrupgård.

Med »Bare« kuber« videreføres traditionen, som startede i 2014, i forbindelse med kampagnen »Køge - en ren fornøjelse«, som er forankret på ETK. Lokale kunstnere er med til at udsmykke det offentlige rum til jul og påske. Kunstnere med tilknytning til Køge Kommune designer kunstværker som, efter den første opsætning på Køge Torv, spredes ud i hele kommunen.

Henning Carlsen, har sat stor pris på samarbejdet med Produktionshøjskolen og ETK:

- Jeg føler det som en stor ære at ETK spurgte, om jeg ville komme med en idé og design til årets påskekunst på Torvet. Det har været en stor oplevelse at lære Produktionshøjskolens personale og elever at kende, siger han og fortsætter:

- Alle omkring idé og udførelse er så positive, og det er helt fantastisk at opleve den glæde og energi der lægges for dagen i arbejdet med værket. Alle er fuldt engagerede med at få det hele færdigt til den 23. marts, hvor værket bliver indviet. I det daglige er det jo malerier jeg laver, hvilket er væsentligt anderledes end at lave skulptur, men det er fantastisk interessant, især når man har med disse positive mennesker at gøre. Der er ingen tvivl om, at Produktionshøjskolen gør et kæmpe stykke arbejde for at motivere unge mennesker til at finde ud af, hvad de er gode til, og hvilken gren de evt. skal arbejde videre med.

Erik Swiatek, formand for Teknik- og Ejendomsudvalget indvier »Bare« Kuber« sammen med Henning Carlsen og elever fra Produktionshøjskolen Klemmenstrupgård fredag den 23. marts klokken 10.30 på Køge Torv.

- Traditionen med samarbejde med borgere og kommune om kunst der byder såvel påske som jul velkommen til Køge hvert år, viser hvor langt vi kan nå, når vi beslutter os til at »rykke« sammen. Jeg kommer til at tænke på ét af vores slogans i Køge - en ren fornøjelse: Klart vi tager ansvar - der er jo vores (alles) Køge. Jeg glæder mig til at indvie de »Bare« kuber« sammen med de involverede.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk