26. august 2019
Formanden for Hjerteforeningen, Køge, Tonni Solskov (til højre), ønsker formanden for Schæferhundeklubben Kreds 84, Skovbo, Bo Thune (til venstre) til lykke med doneringen.
Formanden for Hjerteforeningen, Køge, Tonni Solskov (til højre), ønsker formanden for Schæferhundeklubben Kreds 84, Skovbo, Bo Thune (til venstre) til lykke med doneringen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hundeklub fik hjertestarter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hundeklub fik hjertestarter
Opdateret 23. juli 2019 kl. 10:03
Køge Onsdag - 22. juli 2019 kl. 13:52
Af Henrik Førby Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Schæferhundeklubben Kreds 84, Skovbo har modtaget deres hjertestarter, som klubbens medlemmer gik sig til ved Hjerteforeningens Landsuddeling den 28. april 2019. Medlemmer tilbagelagde 15 ruter og kvalificerede sig dermed til en hjertestarter til placering på klubhuset ved træningsbanen på Pilebækvej i Bjæverskov.

Overrækkelsen af hjertestarteren fandt sted fredag den 19. juli og formanden for Hjerteforeningen i Køge, Tonni Solskov, glæder sig over klubbens initiativ. Det matcher fint med Hjerteforeningens målsætning om at bruge alle de indsamlede midler til at donere rigtig mange hjertestartere over hele landet.

Med doneringen følger en række fordele som eksempelvis gratis montering af hjertestarteren, og endvidere at medlemmer i Schæferhundeklubben Kreds 84, Skovbos får tilbudt et GIV LIV kursus, hvor deltagerne lærer at bruge hjertestarteren, så de kan træde til, hvis de kommer ud for et hjertestop, oplyser Tonni Solskov.

- I Køge-området havde vi ialt fire grupper, der gik sig til en hjertestarter. Det resultat er vi rigtig stolte af. I hele landet blev gået på 5.900 ruter og det blev til donering af 400 hjertestartere, som i lighed med Schæferhundeklubben Kreds 84, Skovbo, bliver hængt op i hele landet. Det er langt mere, end vi forventede. Hjerteforeningen har da også besluttet at gennemføre landsuddeling i 2020 og 2021. I Køge blev indsamlet 68.000 kroner, fortæller han.

Bo Thune, formand for Schæferhundeklubben Kreds 84, Skovbo fik stillet dette spørgsmål: Var det let at skaffe de 15 indsamlere?

- Vi er mange medlemmer, og vi går op i at hjælpe hinanden, samt at have det godt med hinanden, så det var nemt at skaffe indsamlere til 15 ruter. Vores medlemmer mødte da også op med godt humør, da de gik ud på deres ruter. Sådan en aktivitet skaber fællesskab blandt klubbens medlemmer, siger han og tilføjer:

- Vi er glade for at kunne være med i Hjerteforeningens Landsuddeling 2019. Det er jo et enestående initiativ, der på god vis har som mål, at flere og flere kan redde liv ved, at der er hjertestartere i nærheden, når der indtræffer et hjertestop. Hvis der er andre, der har lyst til at vide mere om, hvordan vi som forening kan organisere et hold på 15, er de velkommen til at kontakte mig på tlf. 2341 7106 eller mail: formand@kreds84.dk.

Han takker Hjerteforeningen for det fine samarbejde i forbindelse med Landsuddelingen og doneringen og glæder sig over, at hjertestarteren nu er på plads.

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / Køge Onsdag / LørdagsAvisen

Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 14.
BREAKING-nyheder udsendes efter behov
*påkrævet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk