18. oktober 2019
Formanden for Gymnastikforeningen Køge Bugt Ernst Lykke Nielsen takker Minna for hendes utrættelige instruktørkarriere på vegne af de foreninger og alle de gymnaster, hun har glædet gennem et langt gymnastikinstruktørliv.
Formanden for Gymnastikforeningen Køge Bugt Ernst Lykke Nielsen takker Minna for hendes utrættelige instruktørkarriere på vegne af de foreninger og alle de gymnaster, hun har glædet gennem et langt gymnastikinstruktørliv.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hun har lettet gymnastiknumsen i 75 år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hun har lettet gymnastiknumsen i 75 år
Køge Onsdag - 20. maj 2019 kl. 13:15
Af Henrik Førby Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Om en måneds tid slutter gymnastiksæsonen for motionsdamerne »Bevæg dig og Bevar dig med Rita og Inge« - tidligere »Kom i form med Kirsten, Minna og Rita«.

Det er første sæson gennem mange år uden Minna Hermund Jørgensen ved roret. Minna runder 82 år i slutningen af maj og takkede ved sæsonstart af som instruktør i Gymnastikforeningen Køge Bugt efter at have været involveret i gymnastikken i 75 år - hun deltager dog stadig som aktiv gymnast på holdet.

Minna Hermund Jørgensen kom til Køge Gymnastikforening i 1985, hvor hun sammen med en anden af foreningens grand old ladies Kirsten Beck startede et morgenhold for damer. I dag hedder foreningen Gymnastikforeningen Køge Bugt, men holdet eksisterer fortsat. Hver onsdag morgen klokken 10 mødes næsten 100 damer til glæde og motion i Ravnsborghallen.

Minnas karriere begyndte for 75 år siden hos Marie på hendes græsplane i Nyrup ved Ringsted og med opvisninger i det lokale forsamlingshus. Minna flyttede som ni-årig til Ringsted Gymnastikforening, hvor hun gik til konkurrencegymnastik og på et udtaget pigehold hos Ragna Vestergaard, som dengang var en markant personlighed inden for gymnastikken.

Ragna Vestergaard inspirerede Minna til at blive instruktør og har hele livet være det store forbillede.

Minna Hermund Jørgensen begyndte som instruktør i Ringsted Gymnastikforening i 1960 og havde i næsten tyve år flere hold i Ringsted Gymnastikforening. Dengang blev gymnastikken akkompagneret af klaver. Et minde som hun husker tilbage på med et smil.

I 1979 flyttede hun til Varpelev og blev hurtigt engageret i damemotionsgymnastik. Efter tre år flyttede hun og fortsatte sit engagement hos Hårlev Gymnastikforening hvor hun blev instruktør for et hold for unge damer.

I 1985 kom hun til Køge, hvor hun mødte Kirsten Beck. De to etablerede det motionshold, som stadig mødes i Ravnsborghallen hver onsdag klokken 10.00.

Formanden for Gymnastikforeningen Køge Bugt Ernst Lykke Nielsen takker Minna for hendes utrættelige instruktørkarriere på vegne af de foreninger og alle de gymnaster, hun har glædet gennem et langt gymnastikinstruktørliv. Der er sikkert mange der vil huske og har været »udsat« for Minnas motto: »Let numsen og kom i gang«.

Alle har godt af at træne deres krop - uanset hvilken alder vi har nået. Gymnastikforeningen Køge Bugt har tilbud til alle. Også til dem som ikke kan så meget. De skal blot henvende sig til Hanne eller Lene i Gymnastikforeningen Køge Bugt og melde sig til det nyopstartede hold »Hensyntagende træning.«

- Så kære alle sammen: »Let numsen og kom i gang«, siger Minna med et smil.

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / Køge Onsdag / LørdagsAvisen

Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 14.
BREAKING-nyheder udsendes efter behov
*påkrævet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk