19. august 2019
Fra venstre Else Mondahl og Merete Frederiksen, der begge er blandt de frivillige patientstøtter og guider, man kan møde på Sjællands Universitetshospital i Køge.
Fra venstre Else Mondahl og Merete Frederiksen, der begge er blandt de frivillige patientstøtter og guider, man kan møde på Sjællands Universitetshospital i Køge.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Frivillige guider patienter på vej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Frivillige guider patienter på vej
Køge Onsdag - 19. juli 2019 kl. 10:47
Af Henrik Førby Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Siden 1. juli har frivillige patientstøtter fra Røde Kors stået klar i ankomsthallen på Sjællands Universitetshospital i Køge for at hjælpe og guide patienter og pårørende, når de skal finde frem til den rigtige afdeling.

Guidefunktionen vil i første omgang være et tilbud om formiddagen i hverdagene, hvor der er mest travlt. Hvis det viser sig, at der bliver større efterspørgsel, så vil Røde Kors og hospitalet sammen se på mulighederne for at udvide med flere guider til efteråret, når ordningen bliver evalueret.

- Indtil for nylig havde vi serviceguider ansat, som folk kunne genkende på deres blå butterflys, men dem blev vi nødt til at sige farvel til på grund af besparelser. Rigtig mange patienter var imidlertid rigtig glade for deres hjælp, så derfor undersøgte vi i stedet, om frivillige ville hjælpe til her i ankomsthallen i Køge og give patienter og pårørende den lille ekstra service, fortæller Anne Mølck, der er leder for receptionen.

Sjællands Universitetshospital samarbejder i forvejen med Røde Kors Patientstøtter, som hjælper som frivillige på flere sengeafsnit og i Akutmodtagelsen i Køge. Røde Kors har frem til i dag haft 33 patientstøtter på Sjællands Universitetshospital, Køge. De yder støtte og nærvær til indlagte patienter på en række sengeafsnit og i Akutmodtagelsen.

Else Mondahl, der er ansvarlig for Røde Kors Patientstøtter på hospitalet i Køge, er meget glad for det nye tiltag:

- Mange har brug for hjælp det sidste stykke, når de ankommer, så det er en rigtig god ide. Jeg har fået ansat fem frivillige, som kommer en dag hver og hjælper til. Jeg var der selv i dag, og folk er så taknemmelige, når vi tilbyder vores hjælp. Jeg har fået så mange tak, at det var helt rørende. Nogle kommer for eksmpel i kørestol og bliver lykkelige over, at vi lige kan hjælpe dem det sidste stykke op til afdelingen. Andre hjælper vi med at overskue den store elektroniske tavle inden for indgangen, så de selv kan finde vej videre, fortæller Else Mondahl.

De nye frivillige kan kendes på deres røde T-shirts, hvor der står »Guide« på ryggen. Hvis de ikke lige er på en hjælpeopgave, så vil de stå lige inden for hovedindgangen til højre ved oversigtstavlen.

Hvis du overvejer at blive frivillig, kan du kontakte Røde Kors aktivitetsleder Else Mondahl på email: elsemond@hotmail.com.

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / Køge Onsdag / LørdagsAvisen

Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 14.
BREAKING-nyheder udsendes efter behov
*påkrævet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk