16. juli 2019
De fem frisører kommer alle til at arbejde i begge saloner - dertil kommer sandsynligvis et par nye kolleger, fortæller Malake Eskandarani (forrest i midten).
De fem frisører kommer alle til at arbejde i begge saloner - dertil kommer sandsynligvis et par nye kolleger, fortæller Malake Eskandarani (forrest i midten).
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Frisør Boholte ruller den røde løber ud til salon nummer to

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Frisør Boholte ruller den røde løber ud til salon nummer to
Køge Onsdag - 11. juli 2019 kl. 11:53
Af Henrik Førby Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Ægteparret Malake Eskandarani og hendes mand Eliyas var i begyndelsen hinandens eneste kolleger, da de for fem år siden åbnede deres egen frisørsalon i Boholte Center, men det har ændret sig: I dag har solonen fem ansatte og nu er det blevet tid til at invitere til åbningsfest for Køgeparrets salon nummer to i Strøby Egede Centret. Alle er velkomne til en hyggelig familiedag søndag den 28. juli klokken 12 til 15, fortæller Malake Eskandarani.

- Vi glæder os til at komme til Strøby Egede og har med vilje lagt åbningsfesten om eftermiddagen på en søndag, så folk har tid og mulighed for at komme sammen med deres familie. Vi ruller den røde løber ud og der vil være musik, kaffe, snacks og rigtig gode goodiebags til de første 50 kvinder, de første 50 mænd og de først 50 børn, lover frisøren.

Staben har travle dage frem mod åbningen og der er de velkendte sommerfugle i maven - men også en lidt mere sikker fornemmelse end ved åbningen i Boholte. Årene i den første salon givet en værdifuld erfaring og ligesom i Boholte er den nye salon placeret i et mindre center. Desuden minder lokalerne minder i størrelse og indretning om hinanden, så konceptet er velkendt og forventningerne rigtig gode, fortæller Malake Eskandarani.

- Vi får jo mere at se til og vi har også to små børn, men det er dejligt, at vores forretning er en succes. Vi føler os rimeligt trygge i forhold til første gang. Det føles nemmere i forhold til de praktiske ting, indretningen og produkterne. Det er en jungle at finde rundt i, men i dag ved vi, hvilke produkter vi vil have og hvilke, vi ikke vil have, siger hun.

Fra første dag har ægteparret haft mange kunder. Og hvordan skaber man sådan en succes? Kundepleje er et nøgleord, mener Malake Eskandarani.

- Man får meget for pengene hos os. Man får en god behandling til rimelige priser og vi har aldrig for travlt til vores kunder. Vi er omhyggelige og går meget op i, at kunderne er tilfredse. Alle skal føle sig glade og tilfredse, når de går fra vores salon, siger hun.

En del af kunderne kommer i forvejen fra Strøby Egede og omegn, så frisøren forventer, at der vil være kunder til den nye salon lige fra den første officielle åbningsdag, som er tirsdag den 30. juli. Og stamkunderne kan stadig blive klippet af deres faste frisør - alle fem frisører får tider i begge saloner, forsikrer Malake Eskandarani. Hun forventer iøvrigt at ansatte yderligere et par nye frisører i den kommende tid.

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / Køge Onsdag / LørdagsAvisen

Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 14.
BREAKING-nyheder udsendes efter behov
*påkrævet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk