20. februar 2020
Dorte Wimmer forklarede, at fremtidens forbruger er travl, utålmodig, veloplyst, miljøbevidst og videbegærlig. Foto: Henrik Førby Jensen
Dorte Wimmer forklarede, at fremtidens forbruger er travl, utålmodig, veloplyst, miljøbevidst og videbegærlig. Foto: Henrik Førby Jensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forbrugerekspert: De unge vil fællesskabet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forbrugerekspert: De unge vil fællesskabet
Køge Onsdag - 24. januar 2020 kl. 10:11
Af Henrik Førby Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Forbrugerekspert Dorte Wimmer var aftenens gæstetaler ved Køge Handels generalforsamling tirsdag aften. Hun gjorde det hurtigt klart, at fremtidens forbruger har travlt, er utålmodig og veloplyst - men også interesseret i indkøb som oplevelse, der kan skabe engagement og at få større viden om produkter. Gerne bæredygtige produkter.

- De unge er meget fællesskabsorienterede. De vil gerne passe på miljøet og være en del af miljøet. For eksempel det miljø, I har her i Køge. Og i jeres butikker. De er også sindssygt utålmodige og utro. De går bag jeres ryg og ind hos konkurrenten. De er ikke så loyale, som man var tidligere, konstaterede forbrugereksperten, der henter inspiration på rejser over hele verden.

Her har hun ved selvsyn konstateret, at man i Portugal kan sælge en dåse specialdesignet tun for 75 kroner, hvis helhedsoplevelsen er stærk nok og at man i New York indretter prøverum til varer bestilt online - prøverum indrettet med matchende tøj, som kunden kan vælge at supplere sit oprindelige indkøb med.

- Kunderne vil gerne dele deres indkøbsoplevelser og i New York har de for eksempel et hjørne af butikken indrettet til at tage fotos, fortalte forbrugereksperten.

Hun gjorde også opmærksom på den betydning, sanserne har for de unges forbrugeradfærd.

- Hvis I vil kommunikere med dem, skal I tænke i billede og lyd. Hvilken musik har I i jeres butik? De unge meget skarpere, end vi er visuelt. Det gælder om at stå knivskarpt, lød opfordringen fra Dorte Wimmer.

Der er håb for den detailhandler, der satser på god gammeldags service - den skal dog tilsættes en moderne opgradering.

- Få kunderne til at føle sig velkomne. Vores undersøgelser viser, at danske og hollandske kunder er de mest utålmodige. Og kvinder over 55 år de værste. De er nogle sataner - for de siger det videre til andre. Mænd over 55 år elsker gode historier. Så har de noget at fortælle videre i tennisklubben, lød det.

Den moderne forbruger laver sin research online og sætter pris på kompetent viden om produkterne. Ikke mindst om bæredygtighed.

- Det er sindssygt vigtigt for de unge. Fortæl om de bæredygtige produkter. Klimatosserne er ikke bare en elite - det er også ganske almindelige forbrugere, sagde Dorte Wimmer.

Den gode indkøbsoplevelse kan desuden forstærkes med en positiv overraskelse:

- Lov dem noget - men giv dem lidt ekstra. Hvordan kan I gøre den lille ting, der gør den store forskel?

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk