22. november 2019
Folkemusikduoen »Heebøll & Vinther« spiller ved Køge spillemandsforenings bal på Ellemarkskolen.
Folkemusikduoen »Heebøll & Vinther« spiller ved Køge spillemandsforenings bal på Ellemarkskolen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Folkemusik flyttet til Ellemarkskolen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Folkemusik flyttet til Ellemarkskolen
Køge Onsdag - 16. oktober 2019 kl. 14:23
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Køge Spillemandsforening fortsætter sine populære, månedlige spillemandsballer, men denne gang foregår det ikke i Musikcaféen på Teaterbygningen, men helt ekstraordinært i festsalen på Ellemarksskolen, hvor folkemusikduoen »Heebøll & Vinther« spiller fredag den 25. oktober klokken 19.30, oplyser foreningen.

Aftenen begynder som sædvanligt med, at Fællesorkesteret - Køge Spillemandsforenings - spiller den første halve time, hvorefter aftenens gæster tager over. Midt på aftenen er indlagt en kaffepause.

Heebøll & Vinther med Kristine Heebøll og Jesper Vinther har eksisteret siden 2001 og spiller primært til bal. De spiller et bredt repertoire, som tager udgangspunkt i den traditionelle danske dansemusik og i Kristine Heebølls egne melodier. Desuden låner de også melodier fra andre lande og fra andre musikere. Duoen udfordrer og varierer melodierne, leger med temaerne, deres harmonik og rytme ud fra den aktuelle situation. Der garanteres for en intens, energisk og mangfoldig oplevelse med to kompetente musikere, som har stor erfaring, både med koncert- og dansemusik.

Violinist Kristine Heebøll er opvokset i omegnen af Haderslev og har her spillet til folkedans i flere år. Hun er uddannet på Rytmisk Center i Silkeborg og Det Fynske Musikkonservatoriums folkemusiklinie og spiller også i Trio Mio, Folkbits, Wood'n'Shoe og Fabel Spendabel. Hun er som kompetent komponist med til at forny og udvikle den danske folkemusiktradition og blev ved DMA i 2006 udnævnt til »Årets Komponist«. Samtidig fik hendes orkester Trio Mio også prisen som »Årets Artist«.

Jesper Vinther spiller harmonika og kommer fra Vejle. Han har fra barnsben været med til folkedans sammen med sine forældre og fik sin første harmonika som ni-årig. Han gik nogle år i Vejle musikskole og spillede samtidig med til dans, og har i flere år spillet med erfarne dansespillemænd på Vejleegnen. Han er uddannet på Folkemusiklinjen ved Det Fynske Musikkonservatorium i 2002 og spiller med i blandt andet Phønix, Impuls Trio, Jydsk på Næsen, Anja Præst Trio, Baltinget og Ostinat Expressen. Billetter til arrangementet sælges i døren.

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / Køge Onsdag / LørdagsAvisen

Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 14.
BREAKING-nyheder udsendes efter behov
*påkrævet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk