25. juni 2018
Allan Kjærgaard, Poul-Erik Jensen, Bent Randrup og Poul Hansen er klar til en spændende rejse til fodbold VM.
gallery icon

Se billedserie

Allan Kjærgaard, Poul-Erik Jensen, Bent Randrup og Poul Hansen er klar til en spændende rejse til fodbold VM.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fire raske gutter på vej til VM i fodbold

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fire raske gutter på vej til VM i fodbold
Køge Onsdag - 14. juni 2018 kl. 15:51
Af Henrik Førby Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tidligt søndag morgen var det tid til afgang for en rutineret og festligt rød/hvid-stribet kvartet fra Borup. Bent Randrup (69 år), Poul Erik Jensen (72 år), Allan Kjærgaard (68 år) og Poul Hansen (68 år) har gennem årene været tilskuere ved adskillige slutrunder og var før afgang fulde af optimisme på det danske holds vegne:

- Danmark vinder de to første kampe og spiller uafgjort mod Frankrig, konstaterer Bent Randrup.

- Danmark vinder VM-finalen med 3-1 over Brasilien, mener Poul Hansen sågar.

Udover det rent fodboldmæssige ser de fire også frem mod interessante kulturoplevelser på turen. Poul-Erik Jensen er gruppens alderspræsident og også dén i gruppen, som har overværet flest slutrunder. Rent foldboldmæssigt var højdepunktet Danmark EM-sejr i 1992, men en oplevelse fra 1995 i Armenien har haft langt større personlig betydning for ham. Her fik han nemlig kontakt til en familie, som han har bevaret kontakten til gennem alle årene.

- Familiens lille pige skrev til mig og vi har nu skrevet sammen i 23 år. Min kone og jeg har været til hendes bryllup i Armenien og de har været her til min 70 års fødselsdag. De insisterede på at afholde min kones 70 års fødselsdag og da betingelsen var, at hun kunne invitere alle dem, hun normalt ville invitere, kom en stor gruppe fra Borup til fødselsdag i Armenien, fortæller Poul-Erik Jensen.

I Rusland skal de fire overnatte i Saransk og efter fejringen af den forventede sejr over Peru går turen til Samara, ved Volga flodens bred. Australierne får naturligvis bøllebank og så slutter den indledende runde i Moskva, hvor de gæve gutter har planer om at begive sig ud i byens rige kulturliv, som blandt meget andet tilbyder ballet, opera, gallerier og et museum dedkeret til den berømte forfatter Leo Tolstoj.

- Vi plejer at sige, at fordelingen mellem fodbold og andre oplevelser er 40-60, siger Poul Hansen.

Går Danmark videre i turneringen vil de fire følge det danske hold - om så de går i finalen og slår Brasilien 3-1.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk