18. oktober 2019
Det minder nærmest om en reklame for et kendt tøjmærke, når frivillig Sine Kjær og Gebraeb Gebrekirstos står sammen med deres babyer på armen.                                                                                                                                                          Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Det minder nærmest om en reklame for et kendt tøjmærke, når frivillig Sine Kjær og Gebraeb Gebrekirstos står sammen med deres babyer på armen. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Familieklubben styrker sprog og sammenhold i Ellemarken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Familieklubben styrker sprog og sammenhold i Ellemarken
Køge Onsdag - 24. juni 2019 kl. 09:17
Af Henrik Førby Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Røgen ligger tæt over den store grill, og på græsplænen er der skrig og skrål fra legende børn. Omkring de opstillede borde er forældrene samlet med deres mindste børn, og snakken går livligt. Familieklubben er endnu engang samlet for at lege, hygge, snakke og lave og spise et måltid sammen.

I Ellemarken i Køge har KFUM en familieklub bestående af 12 familier, hvor der bliver bygget nogle stærke venskaber på tværs af både alder, køn og kultur. Familierne kommer fra Syrien, Eritrea, Tyrkiet, Libanon og Indien. Projektet er et samarbejde mellem KFUM's sociale arbejde, KFUM Spejderne og FDF og er desuden støttet af A.P. Møllers Støttefond. Det blev startet op i februar måned og løber frem til 17. august.

Familierne er alle flygtninge og mødes med hinanden og fem frivillige hver anden uge samt boligsocial koordinator og tovholder Maja Munch Nielsen fra Helhedsplanen.

Nyt familienetværk
Hun oplever, at Familieklubben fungerer præcis efter sit formål - at lære andre i boligområdet at kende, at give børnene legekammerater, at styrke danskkundskaber og at lære den danske kultur og hinandens bedre at kende.

- De lærer at bo i et alment boligområde og at bruge området. Det er uhørt her i Ellemarken, at så mange familier med anden etnisk baggrund benytter de fælles faciliteter. Det er så vidt jeg ved første gang, der er et familienetværk herude. Enkelte kender hinanden i forvejen, men for de fleste er det nye bekendtskaber, fortæller hun.

De deltagende familier er fundet gennem opslag, og Maja Munch Nielsen oplever, at familierne bliver mere og mere engagerede i Familieklubbens fællesskab. Tidligere i forløbet har hun og de frivillige stået for indkøb og menu - det har ændret sig. Nu byder familierne ind med egne retter.

- Folk er meget glade for at vise deres mad for hinanden. Familien fra Eritrea har for eksempel lavet et særligt kaffebord og vi har fået traditionel syrisk mad, fortæller hun.

I fælleshusets køkken er 35-årige Sihan Anbar netop i gang med at lave hjemmelavede kødboller. Derudover står dagens menu på kylling, kartofler og pølser på spyd.

Sihan Anbar flygtede til Danmark fra borgerkrigen i 2014 og har boet i Ellemarken sammen med sin mand og deres fire børn i et år. Hun læser til sosuassistent og går på sprogskole - ialt otte timers skolegang hver dag bliver det til. Familieklubben er en mulighed for at dyrke et socialt fællesskab.

- Min veninde opfordrede mig til at være med i Familieklubben. Jeg lærer ekstra dansk i klubben og min lille dreng er helt vild med at komme her. Han spørger altid, om vi ikke snart skal i klubben. Min ældste datter kommer ikke i dag. Hun skal til fodbold i Ejby, fortæller hun.

Efter at have afsluttet sit forløb på sprogskole, går Gebreab Gebrekirstos fra Eri- trea i dag på VUC. Han kom til Danmark for fire år siden og har boet i Ellemarken i to år. Familien har to børn - en pige på fem år og en dreng på bare fem måneder. I Syrien arbejdede han som fotograf, men han er indstillet på at finde sig et nyt fag.

- Det er svært at blive fotograf i Danmark - jeg håber at blive udlært tømrer, siger den 31-årige familiefar.

- Familieklubben er god for mig og min familie. For mig er det en mulighed for at lære det danske samfund bedre at kende, mener han.

En barselsperiode giver syriske Nirouz Raskid god tid til at deltage i Familieklubbens aktiviteter - og efter tre et halvt år i Ellemarken er hun glad for at lære andre beboere bedre at kende.

- Jeg kender ikke nogen familier her - og vi vil gerne have, at børnene har nogle andre børn at lege med. Vi lærer også noget om de danske traditioner som for eksempel påske, og her har jeg nogen at tale dansk med - jeg vil gerne være bedre til sproget, siger den syriske mor, der begynder på VUC næste år.

Udover de hyggelige sammenkomster venter der de 12 familier en særlig oplevelse i uge 27. Her skal hele klubben nemlig på en fælles tur til Viksø Feriecenter i Nordvestjylland doneret af Dansk Folkeferie.

Tid til leg, fællesskab og god mad i det danske sommerland.

Er du interesseret i at være frivillig i Familieklubben, er du velkommen til at kontakte Maja Munch Nielsen hos Den Boligsociale Helhedsplan.

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / Køge Onsdag / LørdagsAvisen

Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 14.
BREAKING-nyheder udsendes efter behov
*påkrævet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk